1az, Tranekær Hgd., Tranekær, pr. 11-01-2019

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

1az, Tranekær Hgd., Tranekær

Adresse

Slotsgade 58
5953 Tranekær

Tinglyst areal 1.468 m², heraf vej 0 m².

Fritliggende enfamilieshus.

Oplysninger ifølge BBR: Opført i 1827. Bebygget areal 106 m². Boligareal 130 m² fordelt på 106 m² stueetage og 24 m² udnyttet tagetage. Ejendommen er opført bindingsværk med rødt tegltag. Ejendommens udhus som er en del af det bebyggede areal i bygning 1 har bølgeblik tag. Ligeledes har karnappen 1.sal bølgeblik tag. Udestue/oprindelig indgang har tag af tagpap.

Stueetagen indeholder indgang i gavl direkte til stue med gulvtæppe, endnu en stue med gulvtæppe, træpaneler på væggene og med brændeovn. Brændeovnen fremgår ikke af BBR, hvorfor der tages forbehold for lovligheden af denne. Køkken i brune elementer, løsliggende linoleumsgulv og med ældre hårde hvidevarer i form af gaskomfur med defekt låge, emhætte og køleskab alle af mrk. Gorenje. Fra køkken adgang til indbygget udhus/baghus med udgang til have.

Udhus/baghus indeholder ældre vaskemaskine mrk. Bauknecht, viktualierum ned i niveau og med fugtpletter/skjolder på væggene. Derudover badeværelse med lysebrune fliser, grøn sanitet, brus og indbyggende skabe. Fra badeværelset er der adgang til hovedbygningen direkte til et soveværelse med trægulv. Derudover indeholder stueetagen udestue/oprindelig indgang, som grundet adgangsforholdene alene er besigtiget udvendigt. Vinduerne og træværk i denne karnap fremstår rådne. Adgang til 1. salen sker gennem snæver trappe.

På 1. salen er der to mindre værelser med lavt til loftet, gulvtæpper og synlige fugt pletter på vægge og loft. Mindre gang med loftshøjde maks. 1,8 m. med åben adgang til loftrum i forlængelse af gangen. Loftrum ej besigtiget.

Ejendommen fremstår i sin helhed nedslidt og trænger til væsentlig istandsættelse. Ejendommen har gennemgående sprossede vinduer, hvor ca. halvdelen skønnes at være de oprindelige enkeltlagsglas. Et vindue på 1.sal (loftrummet) mangler 2 glas.

Ejendommen opvarmes ifølge ejerens datter med varmepumpe. En varmepumpe mrk. Panasonic Inverter er opsat ved gavlen af huset. Ejendommens tidligere opvarmningskilde var olie. Olietanken er afblændet, jf. BBR. Derudover brændeovn. Ejendommen er på tidspunktet for udarbejdelse af denne beskrivelse ikke opvarmet.

Forhaven er tilgroet, og baghaven anlagt med skråning ned mod huset og ligeledes tilgroet. Flisebelægning lags huset og delvist på tørreplads ved gavlen af huset.

Langs indkørslen til ejendommen og formentlig i eller tæt på skel ligger naboejendommens udhus. Der er adgang til naboejendommens udhus fra ejendommen. Der henvises til billeder af ejendommen i salgsopstillingen. Tidligere ejer har haft en ikke tinglyst brugsret til anvendelse af naboejendommens udhus. Opmærksomheden henledes på servitut tinglyst den 24.10.1956. Hertil særligt vedr. evt. forandringer af bygningens udseende og samtykke fra ejer af matr. 1 a, Tranekær Hovedgård.

Denne beskrivelse er udarbejdet på baggrund af ikke fagkyndig besigtigelse foretaget den 17.12.2018. Beskrivelsen er endvidere udarbejdet på baggrund af BBR-meddelelse, ejendomsdatarapport, tingbog og øvrige offentlige oplysninger. Rekvirenten indestår på ingen måde for rigtigheden af disse oplysninger. Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.

Ejendommen kan ses på tvangsauktioner.boligsiden.dk og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/5756

Ejendomsværdi

Pr. 01.10.2017 kr. 680000, heraf grundværdi kr. 171400

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Inge Lisy Sørensen

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

Nykredit Realkredit A/S v/advokat Flemming Hartvig Pedersen
Focus Advokater P/S
Englandsgade 25
5100 Odense

Auktionsbekendtgører

Focus Advokater P/S

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


06.02.2019 kl. 09:00
Retten i Svendborg
Mødelokale 15
Christiansvej 41
5700 Svendborg

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


Focus Advokater P/S

Englandsgade 25
5100 Odense

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

Retten i Svendborg og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/5756

Rekvirering af salgsopstilling





Ekstra bemærkninger

Retskreds

Svendborg
Sagsnummer: AS 7-368/2018

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2019-01-11 af BiQ ApS.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.