28l, Lyngby by, Lyngby, pr. 12-03-2019

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

28l, Lyngby by, Lyngby

Adresse

Mølletoften 19
8570 Trustrup

Ældre ejendom beliggende i centrum af Lyngby tæt på Trustrup.

Ejendommen består af et ældre murstenshus, beliggende på en 1.003 m² grund, hvoraf 0 m² udgør vej.

Beboelsesbygningen er i BBR registreret som et fritliggende enfamilieshus, opført i 1965 med til/ombygning i 1979. Ejendommen har et bebygget grundareal på 133 m² og samlet bygningsareal udgør 133 m² og med en kælder på 50 m². Ejendommen er opført i mursten og fibercement, herunder asbest som tagdækning.

Ejendommen er i 1 plan med en kælder. Entréen giver adgang til mellemgang, hvorfra der er adgang til toilet med bad og 2 værelser, køkken og stue samt trappedør til kælderen. Entréen, mellemgang og badeværelse er belagt med lyse fliser. Værelserne er belagt med gulvtæppe. Fra køkkenet er der også adgang til stuen, der er belagt med klikgulv. Fra stuen er der adgang til et ekstra værelse med gulvtæppe samt adgang til terrasse. Der blev ved besigtigelse konstateret, at der var en brændeovn i stuen.

Adgang til kælderen kan ske fra mellemgang ned af trappe til et rum som anvendes til opbevaring og vaskerum og som mellemgang. Mellemgangen er belagt med lyse klinker, som på stueplan. Derfra er der adgang til 3 rum, hvor det ene er anvendt som værelse med gulvtæppe, et andet er anvendt som vaskerum med vinylgulv og det sidste rum er anvendt som værksted/hobbyrum med betongulv. Kælderen har egen adgang med udendørstrappe til stue plan.

Derudover er der tillige registreret to mindre bygninger som ikke korrekt angivet, men der er tale om mindre udhuse, som ikke kan anvendes som beboelse. Bygningerne er i BBR registreret, og opført i et ukendt år. Disse bygninger har et bebygget grundareal på 13 m², og 39 m², og er opført i træ og ukendt materiale som tagdækning.

I forlængelse af hovedejendommen er er der endvidere registreret en mindre bygning som carport. Bygningen er i BBR registreret, og opført i et ukendt år. Denne bygning har et bebygget grundareal på 11 m², og er opført med træ med andet materiale som tagdækning.

På ejendommen er der registreret olietank.

Tanken er i størrelsesklasse 1 er etableret og nedgravet i 1988, og er i drift.

Følgende hårde hvidevarer forefindes:

I køkkenet er der Voss ovn/keramisk komfur, Voss emhætte, Blomberg opvaskemaskine samt Zanussi køle/fryseskab i bryggers Electrolux kummefryser.

Varmeinstallation: Fjernvarme. Ingen supplerende varme.

Vandforsyning: Privat alment vandforsyningsanlæg.

Afløbsforhold: Afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg.

Der tages forbehold for tilstedeværelse af fremtidige pågældende hårde hvidevarer, deres funktionsdygtighed samt tredjemandsrettigheder.

Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret samt tingbogen, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.

Lov om fortrydelsesret ved køb af fast ejendom gælder ikke på tvangsauktion, og en køber på tvangsauktion er således bundet af sit bud. Der er ikke udarbejdet tilstandsrapport vedrørende ejendommen, og en køber må acceptere at overtage ejendommen, således som den er og forefindes, uden at kunne gøre ansvar for fejl og mangler gældende over for fogeden, rekvirenten eller dennes repræsentant. Hvorvidt der kan gøres ansvar gældende over for andre, beror på lovgivningens almindelige regler.

Det bemærkes endvidere, at auktionskøber selv skal drage omsorg for rettidig betaling af alle terminsydelser, ejendomsskatter m.v., der har rettidig betalingsdag efter auktionens afholdelse. Dette gælder uanset, om auktionskøber modtager opkrævningskort eller ej.

Det påhviler endvidere auktionskøber selv at tegne forsikring for den købte ejendom.

Ejendommen kan ses på tvangsauktioner.boligsiden.dk og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/5947

Ejendomsværdi

Pr. 10.01.2017 kr. 85700, heraf grundværdi kr. 760000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Vera Mølgaard Eliassen

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

Norddjurs Kommune, Opkrævningen v/advokat Rasmus Grejsen Lynge
Advokaterne Passagen
Passagen 4
8500 Grenaa

Auktionsbekendtgører

Advokaterne Passagen

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2019-04-24 kl. 09:30
Retten i Randers
Retssal F
Nørregade 1
8900 Randers C

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


Advokaterne Passagen

Passagen 4
8500 Grenaa

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

Retten i Randers og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/5947

Rekvirering af salgsopstilling





Ekstra bemærkninger

Ejendommen kan besigtiges den 12.04.2019 kl. 15.00. Tilmelding foretages på https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/5947

Retskreds

AS 54-595/2018
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2019-03-13 af BiQ ApS.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.