3c, Lykkesholm Hgd., Tryggelev, pr. 14-05-2019

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

3c, Lykkesholm Hgd., Tryggelev

Adresse

Slåvænget 3
5932 Humble

Tinglyst areal 17.513 m², heraf vej 36 m².

Forslag til særlige vilkår ifølge auktionsvilkårenes pkt. 11:

Auktionskøber skal respektere den indgåede lejeaftale med Reiseservice Henser GmbH.

Beboelses- og forretningsejendom.

Ejendommen har ifølge BBR 11 bygninger. Bygning 9, bygning 10 samt bygning 11 eksisterer ikke. Nedenfor beskrives hver enkelt bygning med bygningsnummer fra BBR sammenholdt med de faktiske forhold på ejendommen.

Bygning 1:

Oplysninger ifølge BBR: Opført i 1929, om/tilbygget i 1980. Bebygget areal 131 m². Boligareal 205 m², fordelt på 131 m² stueetage og 74 m² udnyttet tagetage.

Bygning 1 er det oprindelige stuehus, opført i røde mursten med tag af brune tagplader. Bygningen er indrettet som ferielejligheder indeholdende entré med adgang til toilet, badeværelse, køkkenalrum, 4 værelser samt baggang med trappe til 1 sal. Køkkenalrum er med klikgulv, lyse elementer, komfur mrk. Voss, emhætte mrk. Gorenje samt køleskab mrk. ukendt.

1. salen indeholder repos med adgang til toilet med lyse elementer og malet linoleumsgulv, 3 værelser, teknikrum samt køkkenalrum med delvist loft til kip, opvaskemaskine mrk. Beko, komfur og emhætte mrk. Gorenje, lyse elementer, grå laminatbordplade samt adgang til terrasse. Overalt på 1. salen er der klikgulv, skråvægge og hvidmalet loft hvor intet andet er nævnt.

Bygningen opvarmes med centralvarme fra eget fyr.

Bygning 2:

Oplysninger ifølge BBR: Anden bygning til fritidsformål er opført i 1929, om/tilbygget i 2009 med bebygget areal på 169 m². Boligareal 302 m², fordelt på 169 m² stueetage og 133 m² udnyttet tagetage. Opført i pudset letbeton med tag i fibercement.

Bygning 2 indeholder 2 ferielejligheder med opholdsstue, toilet, badeværelse, entré med vaskemaskine mrk. Siemens, tørretumbler mrk. Brandt, køkken indeholdende lyse elementer, sort bordplade, hvide vægfliser, klikgulv, komfur og emhætte mrk. ukendt samt trappe til 1. sal som indeholder 10 værelser. Fra stueetagen er der adgang til overdækket terrasse opført i træ med plasttagplader hvorfra der er adgang til have med sø.

Bygningen opvarmes med centralvarme fra eget fyr.

Bygning 3:

Oplysninger ifølge BBR: Bygning til erhvervsmæssig produktion er opført i 1977 med bebygget areal på 350 m². Bygningen er opført i røde metalplader med tag i fibercement. Nogle tagplader mangler helt eller delvist. Bygning er uopvarmet.

Bygning 4:

Oplysninger ifølge BBR: Carport, opførelsesår ukendt med bebygget areal på 20 m². Carport er opført i mursten med åben trækonstruktion på den ene langside samt betongulv. Carport er med tag af bølgeplast.

Bygning 5:

Oplysninger ifølge BBR: Bygning til erhvervsmæssig produktion, opført i 1900 med bebygget areal på 119 m². Opført i letbeton med tag i fibercement. Bygningen er ikke besigtiget.

Bygning 6:

Oplysninger ifølge BBR: Sommer-/fritidsbolig, opført i 1980 med bebygget areal på 31 m². Opført i mursten med tag i fibercement. Bygningen indeholder toilet med hvide klinker samt køkken og opholdsstue i et med klikgulv, hvidmalede vægge, hvide elementer, grå laminatbordplade, køleskab og komfur mrk. ukendt. Foran bygningen er der flisebelagt terrasse, hvorfra der er udsigt til mindre sø. Bygningen er uopvarmet.

Bygning 7:

Oplysninger ifølge BBR: Sommer-/fritidsbolig, opført i 1980 med bebygget areal på 29 m². Opført i rødmalet træbeklædning med tag i fibercement. Bygningen indeholder toilet samt et køkken og opholdsstue i et med grå gulvklinker, hvidmalede vægge, hvide elementer, grå laminatbordplade, komfur og emhætte mrk. ukendt. Bygningen er uopvarmet.

Bygning 8:

Oplysninger ifølge BBR: Det skønnes, at silo bygning 10 ifølge BBR ikke eksisterer, men at bygning 8 som er noteret som staldbygning, er placeret hvor siloen er registreret. Bygning 8 er opført i 1989 med bebygget areal på 400 m². Bygningen er opført i røde metalplader med tag i fibercement. Bygningen er uopvarmet.

Ejendommen er funktionsdygtig til udlejning, men fremstår i sin helhed nedslidt og trænger til istandsættelse.

Jf. ejendomsdatarapport side 15 og 16 er ejendommen beliggende indenfor en skovbeskyttelseslinje samt med beskyttede naturtyper og beskyttede sten- og jorddiger.

Op til ejendommen er der en allé.

Der gøres opmærksom på at den samlede ejendom af den tidligere ejer har været anvendt som sommerhus til udlejning.

Denne beskrivelse er udarbejdet på baggrund af ikke fagkyndig besigtigelse foretaget den 20.03.2019. Beskrivelsen er endvidere udarbejdet på baggrund af BBR-meddelelse, ejendomsdatarapport, tingbog og øvrige offentlige oplysninger. Rekvirenten indestår på ingen måde for rigtigheden af disse oplysninger.

Ejendommen kan ses på tvangsauktioner.boligsiden.dk og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/6183

Ejendomsværdi

Pr. 10.01.2018 kr. 226600, heraf grundværdi kr. 2100000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Konkursboet efter Morten Jans v/kurator, advokat Flemming Hartvig Pedersen

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

Konkursboet efter Morten Jans v/kurator, advokat Flemming Hartvig Pedersen
Focus Advokater P/S
Englandsgade 25
5100 Odense

Auktionsbekendtgører

Focus Advokater P/S

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2019-05-28 kl. 13:00
Retten i Svendborg
Mødelokale 15
Christiansvej 41
5700 Svendborg

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


Focus Advokater P/S

Englandsgade 25
5100 Odense

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

Retten i Svendborg og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/6183

Rekvirering af salgsopstilling





Ekstra bemærkninger

Ny auktion. Bud på første auktion var kr. 400.000. Det bemærkes, at der på 2. auktionen forventes tvist om, hvorvidt den af boet indgåede aftale med udlejningsbureauet om udlejning af huset for 2019 skal respekteres eller ej. Problemstillingen vil blive afklaret på auktionen.

Retskreds

AS 7-65/2019
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2019-05-15 af BiQ ApS.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.