11bb, Udbyover by, Udbyneder, pr. 05-06-2019

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

11bb, Udbyover by, Udbyneder

Adresse

Marsvej 6
8970 Havndal

Parcelhus med central beliggenhed i Havndal.

Grundarealet er ifølge tingbogen 1.350 m², heraf 0 m² vej.

Ejendommen er velbeliggende lige midt i Havndal by.

I Havndal er alt, hvad der skal til for at få en hverdag til at hænge sammen. Havndal Skole og Børneby ligger ikke langt fra ejendommen. Der er desuden idrætshal og fitness kun ca. 5-10 min. væk til fods samt boldklub ca. 800 meter væk. På hovedgaden finder man Dagli’Brugsen, frisør, pizzeria, bageri og slagter, som altsammen er i ganske kort gåafstand. Man har samtidig nemt ved at komme til Randers, der ligger ca. 22 km derfra samt Hobro, der er en halv times kørsel væk eller Hadsund, som er 11 km væk.

Ejendommen er opført i 1973 og indeholder 6 værelser, et køkken, to toiletter og et badeværelse fordelt på 153 m² i henhold til BBR.

I forbindelse med besigtigelsen var tidligere lejer til stede. Denne er i mellemtiden fraflyttet ejendommen, og ejendommen er således fri for lejeforhold.

Ejendommen er opført i mursten med eternittag, jf. BBR. Taget fremstår pænt ved besigtigelsen.

Ejendommen indeholder et bryggers, et køkkenalrum, en stue, 4 værelser, en gang, en entré, et toilet, et badeværelse og en garage.

Bryggerset var i fin stand, der var ingen specifikke mangler herved.

Køkkenalrummet var stort og åbent, men der var problemer med loftet. Tidligere lejer orienterede ved besigtigelsen om, at dette skyldes fugt og lignende. Der var deciderede revner i loftet flere steder og gipspladerne var bløde.

Stuen var stor og var generelt i fin stand, idet der dog var tendenser til revner i den ene væg, hvilket tidligere lejer forklarede med, at der løb et afløbsrør bagved. Den til stuen forbundne havedør var ganske mangelfuld, idet den slet ikke kunne låses og generelt fremstod slidt og påvirket af fugt.

De 4 værelser var generelt mangelfrie og havde gode størrelser. Gangen fremstod også pæn, men tidligere lejer oplyste, at der havde været skimmelsvamp i listerne, og at gulvet knirkede.

Entréen var der intet notere om.

Toilettet var småt, men så umiddelbart ud til at være i fin stand ud over de generelle mangler vedr. el, som gælder for hele huset.

Badeværelset var stort og havde både brusekabine og badekar. Tidligere lejer oplyste, at brusekabinen fik underlige sorte pletter, hvilket han mente var svamp. Desuden var afløbene dårlige, og tidligere lejer påpegede, at de slet ikke kunne følge med, når man er i bad.

Der var tilknyttet en garage, som generelt så noget hærget ud inden i, men omvendt fremstod solid og ordentlig udadtil.

Der imidlertid en række generelle ting, som tidligere lejer gjorde rekvirent opmærksom på, og som blev konstaterer ved besigtigelsen:

Der var dårlige fuger. Vinduerne var semi-rådne, og det trak helt tydeligt fra disse. Sikringsskabet var nærmest smeltet. Udsugningen var så godt så uvirksom på badeværelset, hvilket resulterede i, at dampen fik den i forvejen mangelfulde strøm til at gå. Elinstallationerne var generelt gamle at se på, og ledningerne fremstod noget rodede - det så ikke up-to-date ud, (hvorvidt det er lovligt kan rekvirent ikke garantere). Kloakken er efter sigende ganske dårlig, hvilket bevirker lugt ved regnvejr. Terrassen hældte en smule ned mod huset, hvilket fik soklen blive påvirket af vand (ifølge tidligere lejer) - det blev kun værre af, at der var huller i de nedløbsrør, som løb fra tagrenden og ned på terrassen. Brændeovnen i garagen er ifølge tidligere lejer ulovlig, denne er hellere ikke noteret på BBR. Der var en række tagplader, som tidligere lejer havde været tvunget til at skifte grundet revner. Huset kunne ifølge lejer slet ikke holde på varmen - primært pga. vinduerne men også pga. et hul efter en anden brændeovn. Der hører til ejendommen en garage på 47 m². Det fremgår af BBR, at denne er opført i 1973.

Det fremgår af BBR, at ejendommen opvarmes med fjernvarme. I tilstandsrapporten fra 2007 er der anført supplerende opvarmning fra brændeovn.

Ejendommen anvendes til beboelse, er beliggende i byzone og ud til privat/fællesvej. Køber er bekendt med og accepterer, at ejendommen er beliggende på privat vej/fælles vej. Omkostninger til vedligeholdelse og renovering af vej kan forekomme.

Som afløbsforhold er der registreret afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg jf. ejendomdatarapsport. Det fremgår af ejendomsdatarapporten, at der er registreret påbud vedrørende spildevandsforhold på ejendommen. Påbuddet omhandler tilslutning til separatkloakering. Frist for forbedret rensning var 30.09.2014, hvorfor auktionskøber skal være særlig opmærksom på dette.

Der er tillige anført, at vandforsyningen for ejendommen er privat, alment vandforsyningsanlæg.

Lokalplaner og kommuneplaner i henhold til ejendomsdatarapport kan læses på Randers Kommunes hjemmeside.

Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.

Ejendommen kan ses på tvangsauktioner.boligsiden.dk og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/5843.

Ejendomsværdi

Pr. 10.01.2017 kr. 151600, heraf grundværdi kr. 670000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Tina Skov Albrektsen & Jan Skov Albrektsen

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

Randers Kommune v/advokat Henrik Thørring Elkjær
Kammeradvokaten / Advokatfirmaet Poul Schmith
Åboulevarden 49
8000 Århus

Auktionsbekendtgører

Kammeradvokaten / Advokatfirmaet Poul Schmith

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2019-07-10 kl. 13:00
Retten i Randers
Retssal F
Nørregade 1
8900 Randers C

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


Kammeradvokaten / Advokatfirmaet Poul Schmith

Åboulevarden 49
8000 Århus

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

Retten i Randers og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/5843

Rekvirering af salgsopstilling





Ekstra bemærkninger

Ny auktion. Bud på første auktion var kr. 155.000. Der er indgået hammerslagsaftale.

Retskreds

AS 54-492/2018
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2019-06-06 af BiQ ApS.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.