4e, Brandelev by, Næstelsø, pr. 06-06-2019

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

4e, Brandelev by, Næstelsø

Adresse

Holmevej 58
4700 Næstved

Ejendom med tilhørende stort værksted og areal.

Beskrivelse af ejendommen beliggende Holmevej 58, 4700 Næstved.

Matr. nr. 4 e, Brandelev by, Næstelsø. Fritliggende enfamilieshus opført i år 1919.

Tinglyst areal 9.524 m², heraf 0 m² vej.

Ejendommen har et bebygget areal på 144 m² og et samlet boligareal på 231 m², heraf udnyttet tagetage 87 m². Ifølge BBR opvarmes ejendommen via centralvarme fra eget anlæg.

Indretning:

Ejendommen er i stueplan indrettet med en entré, 2 badeværelser, en stue, et værelse, køkken, spisekammer og et mindre rum til opbevaring og havestue.

Entréen er indrettet med et grønt gulvtæppe. Herfra er der adgang til et mindre toilet, som er indrettet med et gråt linoleumsgulv.

Stuen har et parketlignende gulv. Herfra er der adgang til et mindre værelse, hvor der er lagt to forskellige gulve.

Køkkenet er indrettet med et linoleumsgulv og lyse skabselementer. Herfra er der adgang til et spisekammer, hvor der er nedgang til kælder. På besigtigelsestidspunktet var der følgende hårde hvidevarer: komfur mrk. Gorenje og emhætte mrk. Blomberg.

Fra køkkenet er der adgang til en mellemgang, hvor der er udgang til en terrasse og et mindre rum, som kan bruges til opbevaring. Fra mellemgangen er der tillige adgang til et toilet og nedgang til klinkebelagt havestue. Ved besigtigelsen blev det konstateret, at taget på havestuen var utæt, hvorfor der på dette tidspunkt var meget vand i rummet.

Førstesalen er indrettet med 4 værelser og et badeværelse. I to af værelserne er der lagt et flerfarvet gulvtæppe. I det tredje værelse er der lagt et grønt gulvtæppe, og i det fjerde værelse er der linoleumsgulv og indbyggede skabe. På badeværelset er der ligeledes lagt et linoleumsgulv.

Ved besigtigelsen sås der adskillige muse- og rottefælder i ejendommen.

Udearealer:

På ejendommen ligger der et stort værksted/udbygning, som er opført i år 1890 og til-/ombygget i år 1978. Bygningen har et bebygget erhvervsareal på 529 m². Bygningen er ifølge BBR opført med tagdækning af fibercement og ydervægge af mursten. Taget og bygningen er ikke i god stand. Ved besigtigelsen sås der derfor vand i to af rummene.

Derudover er der et udhus på 170 m² opført i år 1960 med ydervægge af letbeton og tagdækning af tagpap. I tilknytning hertil er der et rum, hvor der står et pillefyr.

Øvrige oplysninger:

Ifølge ejendomsdatarapporten er der sø - og åbeskyttelseslinjer på ejendommen.

Offentlig ejendomsvurdering år 2018: Ejendomsværdi kr. 1.550.000, heraf grundværdi kr. 442.500.

Såfremt der ved tvangsauktionen måtte være lukket for ejendommens forsyning (el, vand og varme), må det påregnes, at der til forsyningsselskaberne skal betales et gebyr for genåbning.

Ejendommen er besigtiget den 21.05.2019. Der tages forbehold for, at ovennævnte oplysninger er baseret på en usagkyndig beskrivelse samt offentlige registre. Ydermere opfordres køber til at besigtige ejendommen inden auktionen.

Ejendommen kan ses på tvangsauktioner.boligsiden.dk og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/6350.

Ejendomsværdi

Pr. 10.01.2018 kr. 442500, heraf grundværdi kr. 1550000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Boet efter Hans Jørgen Fjord v/ Birgit Fjord v/ advokat Henrik Rasmussen

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

Nykredit Realkredit A/S v/advokat Stefan Schwærter
DreistStorgaard Advokater A/S
Bag Haverne 32
4600 Køge

Auktionsbekendtgører

DreistStorgaard Advokater A/S

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2019-06-26 kl. 11:10
Retten i Næstved
Møderum 17
Gardehusarvej 5
4700 Næstved

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


DreistStorgaard Advokater A/S

Bag Haverne 32
4600 Køge

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

Retten i Næstved og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/6350

Rekvirering af salgsopstilling





Ekstra bemærkninger

Retskreds

AS 121 /2019
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2019-06-07 af BiQ ApS.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.