5ak, Langø, Kappel, pr. 08-06-2019

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

5ak, Langø, Kappel

Adresse

Havnevej 50
4900 Nakskov

Tinglyst areal 800 m², heraf vej 0 m².

Enfamilieshus, der ifølge BBR er opført 1941 og om- eller tilbygget i 2007. Huset er opført i røde mursten med tag af cementsten. Diverse tilbygninger har dels pudsede ydervægge, dels trævægge og flade tage med hældning.

Ifølge BBR udgør det bebyggede areal 138 m², hvortil kommer udnyttet tagetage på 47 m², således at det samlede boligareal udgør 185 m². Overdækning på 29 m². Vestvendt altan på 7 m². Centralvarmeanlæg tilsluttet oliefyr.

Stueetagen indeholder entre med trappe til førstesal, stue med brændeovn, trægulv, mindre spisestue med trægulv, køkken med skakternet gulv, skabe, glaskogeplade, ovn, køle/fryseskab, badeværelse med klinker på gulv og vægge, skabe, spabad, bruser, toilet, børneværelse med ufærdigt loft. Endvidere bryggers/baggang/fyrrum med klinkegulv, 2 vaskemaskiner, adgang til toilet med håndvask, adgang til sauna, adgang til værelse med trægulv, brændeovn og opbevaring.

Førstesalen indeholder soveværelse med indbyggede skabe, gulvtæppe og træloft, værelse med trægulv og værelse med gulvtæppe.

Tilbygningerne anvendes til opbevaring. Overdækket terrasse mod haven.

Auktionskøber må påregne at skulle rydde op på ejendommen, da der henstår meget løsøre.

Der er lukket for vand og strøm til ejendommen, hvorfor auktionskøber skal betale gebyrer for genoplukning.

Ifølge BBR foreligger der ikke tegninger og attester fra aut. mester for foretagne ændringer og nyanlæg ved vand og kloak.

På kommunens foranledning er der foretaget besigtigelse af ejendommen den 08.01.2019. Se vedhæftede rapport, hvor konklusionen er, at det vurderes, at det er forbundet med nærliggende sundhedsfare og brandfare at benytte ejendommen til beboelse og ophold.

Endvidere er der den 08.01.2019 foretaget gennemgang af elinstallationen, hvor der blev konstateret ulovlige elinstallationer. Se vedhæftede rapport.

Da tvangsauktionen er begæret af konkursboet, indestår hverken rekvirenten eller fogedretten for de afgivne oplysningers fuldstændighed eller rigtighed. De i BBR-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.

Interesserede liebhavere opfordres til, forud for auktionens foretagelse, at besigtige ejendommen og foretage de undersøgelser, der måtte være nødvendige for at afdække risiko ved køb af ejendommen, herunder med deltagelse af sagkyndig bistand.

Ejendomsværdi

Pr. 10.01.2017 kr. 233800, heraf grundværdi kr. 1300000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Per Tejlgaard under konkurs

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

Per Tejlgaard under konkurs
Kurator, advokat Morten Bjerregaard Nielsen
Gl. Kongevej 60
1790 København V

Auktionsbekendtgører

LRP I/S

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2019-06-26 kl. 10:45
Retten i Nykøbing Falster
Retssal J
Vestenborg Alle 8
4800 Nykøbing F

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


LRP I/S

Løvenørnsgade 17
8700 Horsens

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

Retten i Nykøbing Falster, Fogedretten

Rekvirering af salgsopstilling


LRP I/S

Løvenørnsgade 17
8700 Horsens

Ekstra bemærkninger

Ny tvangsauktion. Højeste bud ved første auktion var kr. 1. Tilmelding til fremvisning af ejendommen senest 12 dage før auktionsdagen til LRP I/S, tlf.nr. 79253000 eller e-mail til hjj@lrp.dk. Salgsopstillingen offentliggøres på www.itvang.dk og www.tvangsauktioner.dk.

Retskreds

AS 4-136/2019
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2019-06-09 af BiQ ApS.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.