46h, Hollandsbjerg by, Ørsted, pr. 06-09-2019

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

46h, Hollandsbjerg by, Ørsted

Adresse

Hollandsbjergvej 60
8950 Ørsted

Renoveret ejendom med stråtag i Hollandsbjerg.

Beskrivelse af ejendommen.

Ejendommen matr. nr. 46 h, Hollandsbjerg by, Ørsted, beliggende Hollandsbjergvej 60, 8950 Ørsted:

Nyere renoveret stråtagsejendom beliggende i Hollandsbjerg mellem Ørsted og Allingåbro.

Beboelsesbygningen er i BBR registreret som et fritliggende enfamilieshus, opført i 1890 og med senere renovering.

Ejendommen består af et hus med en tilbygning som anvendes til beboelse og garage samt et udhus, beliggende på en 1.224 m² grund, hvoraf 0 m² udgør vej. Ejendommen har en offentlig vurdering på kr. 620.000 og en grundværdi på kr. 69.900. Ejendommen er opført med mursten samt stråtag som tagdækning.

Ejendommen har et bebygget grundareal på 92 m², samt 60 m² udnyttet tagetage og et samlet boligareal på 152 m².

Tilbygningen er ifølge BBR registreret opført i 1957, og benævnt som udhus, men ejendommen er bygget sammen med hovedbeboelsen og har et samlet bygningsareal på 62 m². Udhuset er opført med letbeton samt tagpap som tagdækning. Det fremgår desuden, at ud af de 62 m² er 23 m² anvendt til værelse.

På grunden er tillige et udhus med et bebygget grundareal på 110 m², samt 70 m² uudnyttet tagetage. Udhuset er opført med mursten samt stråtag som tagdækning

Indgang til ejendommen sker via fællesentré til beboelsesdelen og tilbygningen med garage. Entréen er belagt med trægulv. Herefter er der adgang til åben entré og badeværelse med toilet. Badeværelse har lyse klinker på væggene og gulvet er belagt med mørke klinker. Derudover er der adgang til køkkenet fra entréen. I køkkenet er der trappe til 1. sal. Køkkenet er belagt med trægulv. Herefter er der adgang til åben stue med trægulv. Fra stuen er der adgang til endnu en entré med mørke klinker, og derfra adgang til et værelse med lyst trægulv.

Adgang til 1. sal ske via trætrappe fra køkkenet. Herfra ankommer man til en stor repos, hvorfra der er adgang til 3 værelser samt et badeværelse med toilet. Badeværelset er belagt med mørke klinker og de øvrige rum trægulve. I det åbne rum/repos er der en brændeovne

I tilbygningen er der adgang til garagen og forskellige åbne rum med skillevægge. Belægningen er betongulv. I enden af rummet er der adgang til et værelse som er belagt med lyst trægulv.

Uden for er der et større udhus med forskellige opbevaringsrum.

Følgende hårde hvidevarer forefindes:

Zanussi vaskemaskine, Hoover Tørretumbler, Farmtec emhætte, ukendt keramisk kogeplade, og ukendt ovn/komfur, Whirlpool samt ukendt opvaskemaskine.


Der er i BBR bemærkninger til grunden med betegnelsen: nedlagt landbrug.

Varmeinstallation: Elovne og elpaneler samt supplerende i form af brændeovn.

Vandforsyning: Privat, alment vandforsyningsanlæg.

Afløbsforhold: Afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg.

Der tages forbehold for tilstedeværelse af fremtidige pågældende hårde hvidevarer, deres funktionsdygtighed samt tredjemandsrettigheder.

Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret samt tingbogen, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.

Lov om fortrydelsesret ved køb af fast ejendom gælder ikke på tvangsauktion, og en køber på tvangsauktion er således bundet af sit bud. Der er ikke udarbejdet tilstandsrapport vedrørende ejendommen, og en køber må acceptere at overtage ejendommen, således som den er og forefindes, uden at kunne gøre ansvar for fejl og mangler gældende over for fogeden, rekvirenten eller dennes repræsentant. Hvorvidt der kan gøres ansvar gældende over for andre, beror på lovgivningens almindelige regler.

Det bemærkes endvidere, at auktionskøber selv skal drage omsorg for rettidig betaling af alle terminsydelser, ejendomsskatter m.v., der har rettidig betalingsdag efter auktionens afholdelse. Dette gælder uanset, om auktionskøber modtager opkrævningskort eller ej.

Det påhviler endvidere auktionskøber selv at tegne forsikring for den købte ejendom.

Ejendommen kan ses på tvangsauktioner.boligsiden.dk og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/6711

Ejendomsværdi

Pr. 10.01.2018 kr. 69900, heraf grundværdi kr. 620000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Leif Sørensen

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

Norddjurs Kommune, Opkrævningen v/advokat Rasmus Grejsen Lynge
Advokaterne Passagen
Passagen 4
8500 Grenaa

Auktionsbekendtgører

Advokaterne Passagen

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2019-10-09 kl. 09:30
Retten i Randers
Retssal F
Nørregade 1
8900 Randers C

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


Advokaterne Passagen

Passagen 4
8500 Grenaa

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

Retten i Randers og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/6711

Rekvirering af salgsopstilling





Ekstra bemærkninger

Ejendommen kan besigtiges den 07.10.2019 kl. 15.00. Tilmelding foretages på https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/6711

Retskreds

AS 54-226/2019
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2019-09-07 af BiQ ApS.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.