3878, Sundbyøster, København, pr. 06-09-2019

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

3878, Sundbyøster, København

Adresse

Ålandsgade 49, 4
2300 København S

Ejerlejligheden er en 2-værelses lejlighed, bestående af en stor stue med udgang til altan indeholdende pæne hvide vægge og hvidpigmenteret træloft, hvilket tillige er gældende for det andet værelse. Endvidere indeholder lejligheden fordelingsgang, lille badeværelse og køkken. Køkkenet fremstår som værende af ældre dato med gammelt køle-/fryseskab af mrk. Bosch og gammelt komfur af mrk. Voss. Muligvis, er det oprindelige køkken opsat i forbindelse med, at ejendommen blev bygget. Badeværelset fremstår nedslidt og trænger til gennemgribende istandsættelse.

Ejerlejlighedens areal iflg. BBR er 56 m². Det tinglyste areal er 51 m² og administrativt fordelingstal er 51/5.700. Månedlige fællesudgifter kr. 855,17, a conto vand kr. 127,50 og a conto varme (fjernvarme) kr. 500,00, antennebidrag kr. 145,00 (opkrævningen bortfalder i september 2019, da ejerforeningens aftale med YouSee ophører). Der er etableret fibernet i ejendommen via Fibia og der opkræves kr. 119,00 pr. md.

Herudover bidrager ejerlejlighedsejeren og dermed også auktionskøber fremadrettet, som ny ejer af ejerlejligheden i nuværende ejers økonomiske forpligtelser i relation til diverse lån, optaget:

Restgæld, opgjort pr. 31.07.2019 for så vidt angår trappelån kr. 9.778,11, der betales med kr. 209,33 pr. mdr.

Restgæld, opgjort pr. 31.07.2019 for så vidt angår vandrørsprojekt kr. 30.889,43, der betales med kr. 229,24 pr. md.

Restgæld, opgjort pr. 31.07.2019 for så vidt angår vinduesprojekt kr. 100.013,99, der betales med kr. 380,64 pr. md.

Hertil kommer årligt gebyr vedrørende fælleslån på kr. 270,00 årligt, der betales med kr. 22.50 pr. md., ligesom auktionskøber skal bekoste tinglysning af debitorskifte på ejerforeningens ejerpantebrev, som administrator drager omsorg for tinglysning af. Der henvises i det hele til administrators besvarelse af ejerlejlighedskema i e-mail af 07.08.2019 samt vedhæftede dokumenter i salgsopstilling.

Ejendomsværdien pr. 01.10.2017 andrager kr. 1.000.000,00, heraf grundværdi kr. 92.200,00.

Nærværende beskrivelse er udfærdiget dels på baggrund af en visuel besigtigelse foretaget af en ikke-byggesagkyndig person og dels på baggrund af de foreliggende oplysninger i BBR-registeret.

Der tages forbehold for tilstedeværelse af ovennævnte hårde hvidevarer, deres funktionsdygtighed samt tredjemandsrettigheder.

Det præciseres, at ovennævnte delvist er baseret på udskrift af BBR-ejermeddelelsen samt tingbogen, hvorfor der ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering i BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.

Lov om fortrydelsesret ved køb af fast ejendom gælder ikke på tvangsauktion, og en køber på tvangsauktion er således bundet af sit bud. Der er ikke udarbejdet tilstandsrapport vedrørende ejendommen, og en køber må acceptere at overtage ejendommen, således som den er og forefindes uden at kunne gøre ansvar for fejl og mangler gældende over for fogeden, rekvirenten eller dennes repræsentant. Hvorvidt der kan gøres ansvar gældende over for andre, beror på lovgivningens almindelige regler.

Det bemærkes endvidere, at auktionskøber selv skal drage omsorg for rettidig betaling af alle terminsydelser, ejendomsskatter m.v., der har rettidig betalingsdag efter auktionens afholdelse. Dette gælder uanset, om auktionskøber modtager opkrævningskort eller ej.

Der gøres udtrykkeligt opmærksom på, at der tages forbehold for opgørelsen fra Kommune og Skat. Det ovenfor oplyste skyldige beløb til ejendomsskat/renovation og Skat er vanskeligt at afstemme, idet Kommunen opgør sit fulde krav i ejendomsdatarapporten, mens en del/noget af kravet kan være overgivet Skat til inddrivelse. Skyldige beløb kan derfor være medtaget også i Skat’s opgørelse, ligesom der skal tages højde for renteberegning og gebyrer, som både Skat og Kommunen beregner sig samt restancer, der løbende overgives Skat til inddrivelse.

Kommunens og Skat's fremgangsmåde indebærer, at en auktionskøber er nødsaget til efter auktionen at rette henvendelse til bade Skat og Kommunen for at få oplyst den korrekte størrelse på kravene på ny, forinden der foretages betaling.

Ejendomsværdi

Pr. 10.01.2017 kr. 92200, heraf grundværdi kr. 1000000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Pia Blyitgen

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

Alm. Brand Bank A/S v/advokat Niels Hupfeld
Hupfeld og Hove Advokataktieselskab
Viemosevej 62
2610 Rødovre

Auktionsbekendtgører

Hupfeld & Hove Advokataktieselskab

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2019-09-23 kl. 11:00
Københavns Byret
Tvangsauktioner, Mødelokale 11
Hestemøllestræde 6
1464 København K

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


Hupfeld og Hove Advokataktieselskab
Att.: Advokatsekretær Lilian Holm på mail lh@hplaw.dk
Viemosevej 62
2610 Rødovre

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

Hupfeld og Hove Advokataktieselskab

Rekvirering af salgsopstilling


Internettet: Itvang.dk/tvangsauktioner.dk, Hupfeld og Hove Advokataktieselskab, Københavns Byret

Viemosevej 62
2610 Rødovre

Ekstra bemærkninger

Retskreds

AS TV-160/2019
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2019-09-07 af BiQ ApS.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.