36, Østrup by, Østrup, pr. 10-09-2019

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

36, Østrup by, Østrup

Adresse

Klintebjergvej 80
5450 Otterup

37, Østrup by, Østrup

Adresse

Klintebjergvej 80
5450 Otterup

Tinglyst areal 1.060 m², heraf vej 0 m².

Fritliggende enfamilieshus.

Oplysninger ifølge BBR: Opført i 1825. Bebygget areal 120 m². Bygning 2: udhus, opførselsesår er ukendt, med et bebygget areal på 60 m². Bygning 3: Carport, opført i 2002, med et bebygget areal på 35 m², heraf 15 m² indbygget udhus.

Ejendommen er opført i mørkebrunt bindingsværk med gulmalede tavl og med stråtag.

Ejendommen indeholder entré med lyse gulvklinker, synlige loftsbjælker, hvidmalede pudsede vægge samt adgang til værelse og køkken. Værelse er ikke besigtiget på grund af manglende adgang. Køkken er med rødbrune, gulvklinker, hvidmalede pudsede vægge, gaskomfur mrk. ukendt som ifølge lejer tilhører denne, træelementer med træbordplade, køle-/fryseskab mrk. Haka, emhætte mrk. Tecnowind samt åben forbindelse til spisestue. Spisestue er med rødbrune gulvklinker, hvidmalede pudsede vægge, en væg med brunt bindingsværk med hvide tavl, brændeovn mrk. Scan, som ifølge lejer tilhører denne, samt adgang til fyrrum. Fyrrum er ikke besigtiget. Fra spisestue er der niveauforskel med et trin op til opholdsstue med trægulv, udgang til haven, varmepumpe, hvidmalede vægge samt adgang til yderligere en entré. Køkken, spisestue og opholdsstue er med synlige loftsbjælker og trælisteloft. Den anden entré er den oprindelige hovedindgang og er med lyse gulvklinker, listeloft, hvidmalede vægge, adgang til badeværelse samt værelse. Værelse er ikke besigtiget på grund af manglende adgang. Badeværelse er med rødbrune gulvklinker, lyse vægklinker, bruseniche, elementer i hvidmalet træ med træbordplade samt vaskemaskine mrk. Zanussi.

Ejendommen opvarmes med varmepumpe og fyr. Ifølge oplysninger fra lejer er fyret ikke i brug. Supplerende varmekilde er brændeovn. Jf. oplysninger fra lejer er der brændeovn i de 2 aflåste værelser, som ikke er besigtiget.

Bygning 2 er et udhus, der er opført i mørkebrunt bindingsværk med gulmalede tavl og med stråtag. Udhus er ikke besigtiget på grund af manglende adgang.

Bygning 3, ifølge BRR registreret som carport. Bygningen er opført i træ med tag af fibercement. Bygningen er indrettet som værksted med støbt betongulv og vægge beklædt med træ.

62 m² af ejendommen er p.t. udlejet. Leje pr. md. andrager kr. 2.950 jf. lejekontrakt, som er vedlagt salgsopstillingen.

Under besigtigelse, skønnes det, at der er råd i bindingsværk, huller i stråtaget og rygning delvist mangler.

Ejendommen fremstår nedslidt og trænger til istandsættelse. Rekvirenten har ikke haft adgang til besigtigelse af hele ejendommen, jf. ovenstående afsnit, idet der manglede adgang.

Til ejendommen hører en tilgroet have med træer og buske.

Der henstår biler uden nummerplader.

Vedlagt salgsopstillingen er elinstallationsrapport for ejendommen af 04.10.2018 med udløbsdato 04.10.2019 samt tilstandsrapport for ejendommen med udløbsdato 04.04.2019.

Jf. ejendomsdatarapport af 15.08.2019 side 17 er ejendommen beliggende inden for en kirkebyggelinje.

Denne beskrivelse er udarbejdet på baggrund af ikke-sagkyndig besigtigelse foretaget den 20.08.2019. Beskrivelsen er endvidere udarbejdet på baggrund af BBR-meddelelse, ejendomsdatarapport, tingbog og øvrige offentlige oplysninger. Rekvirenten indestår på ingen måde for rigtigheden af disse oplysninger.

/SLR

Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.

Ejendommen kan ses på tvangsauktioner.boligsiden.dk og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/6829

Ejendomsværdi

Pr. 10.01.2018 kr. 272000, heraf grundværdi kr. 790000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Kate Lillian Varager

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

Nykredit Realkredit A/S v/advokat Emmi Warming
Focus Advokater P/S
Englandsgade 25
5100 Odense

Auktionsbekendtgører

Focus Advokater P/S

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2019-10-01 kl. 10:30
Retten i Odense
Tinghusgården
Albanigade 30
5000 Odense C

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


Focus Advokater P/S

Englandsgade 25
5100 Odense

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

Retten i Odense og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/6829

Rekvirering af salgsopstilling





Ekstra bemærkninger

Ejendommen er udlejet fsv. 62 m² til beboelse og til en månedlig leje på kr. 2.950.

Retskreds

AS 333/2019
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2019-09-11 af BiQ ApS.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.