5a, Indslev Tårup, Indslev, pr. 10-09-2019

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

5a, Indslev Tårup, Indslev

Adresse

Stavnsgyden 4
5592 Ejby

Tinglyst areal 21.943 m², heraf vej 0 m².

Firelænget gård med erhvervsenhed og jf. ejendomsdatarapport af 15.08.2019 med landbrugspligt. Ejendommen er også i tingbogen noteret som landbrugsejendom.

Ejendommen har ifølge BBR 6 bygninger. Nedenfor beskrives hver enkelt bygning med bygningsnummer fra BBR sammenholdt med de faktiske forhold på ejendommen.

Bygning 1:
Oplysninger ifølge BBR: Opført i 1877, til-/ombygget 1930. Bebygget areal 191 m². Samlet boligareal er på 330 m², hvoraf 139 m² er udnyttet tagetage.

Bygningen er det oprindelige stuehus, opført i gråmalet pudsede sten, sortmalet sokkel og med tag af sorte cementtagsten. Stuehus indeholder hall med gulv af chaussesten, hvidmalede vægge og loft, adgang til køkkenalrum, adgang til kontor samt indbygget skab under trappen som fører op til 1. sal.

Køkkenalrum er med lyse natursten på gulv, smedejernskomfur, hvidmalede vægge og loft, hvidmalede loftsbjælker, hvide elementer, mørke træbordplader, komfur mrk. Frigor, køleskab mrk. Blomberg, indbygget opvaskemaskine mrk. Bosch og emhætte mrk. ukendt. Fra køkken er der adgang til bryggers samt stue. Bryggers er med sorte og hvide gulvfliser, hvidmalede loft og vægge samt samme hvide elementer og mørke træbordplade som findes i køkkenet.

Ved besigtigelsen forefindes vaskemaskine mrk. Asko samt tørretumbler mrk. Bauknecht, begge er ifølge oplysninger fra ejer defekte og vil blive kasseret. Fra bryggers er der udgang til have og adgang til badeværelse med lyse mosaiksten på gulvet, hvidmalede vægge samt bruseniche i glassten. Adgang til stue fra køkken sker via dobbelte glasdøre. Stue er med lyse gulvfliser, brændeovn, hvidmalede vægge, en tapetseret væg, hvidmalet loft med stuk, adgang til kontor, adgang til yderligere en stue via dobbelte glasdøre samt udgang til haven og flisebelagt terrasse via dobbelte terrassedøre. Opholdsstue er med brændeovn, trægulv, hvidmalet loft og lyse vægge, udgang til haven samt udsigt til marker. Kontor er med trægulv, hvidmalede vægge og loft samt adgang til hall. Overalt i stueetagen er der synlige loftsbjælker hvor intet andet er nævnt.

1. salen indeholder stor repos med mørkegråt gulvtæppe, hvidmalet listeloft, skråvægge delvist beklædt med hvidmalede lister, adgang til 4 værelser og badeværelse. Soveværelse er med sisalgulvtæppe, hvidmalede vægge, indbyggede skabe samt kig til haven. I begge gavle på 1. sal er der et vinkelværelse med gråt gulvtæppe, indbyggede skabe og listeloft. Det mindste værelse på 1. sal er med gråt gulvtæppe, hvidmalede vægge samt loftslem. Loft er ikke besigtiget. Badeværelse er med lysegråt vinylgulv, hvide elementer, gråmalede vægge og mørke stenbordplader.

Ifølge oplysninger fra ejer er bygningen renoveret i og omkring 2006, og der er gulvvarme i alle rum i stueetagen, hvor der ikke er trægulv.

Bygningen opvarmes via centralvarme fra eget anlæg. Der er installeret pillefyr. Supplerende varmekilde er brændeovne.

Bygning 2:
Oplysninger ifølge BBR: Opført i 1877, til-/ombygget 1968. Bebygget areal 134 m² hvoraf 89 m² er erhvervsareal, 29 m² er lager og 26 m² er port i indkørsel.
Bygningen er opført i gråmalede pudsede sten med sortmalet sokkel samt tag af skifercementplader. Den facade, som vender ind mod gårdspladsen, er opført i sort bindingsværk med gråmalet tavl. Den tidligere staldbygning er med epoxygulv med natursten, lyst malet hvælvingeloft, gråmalede pudsede vægge, udsigt til marker, udgang til gårdsplads og indeholder mindre lagerrum samt toilet. Lagerrum er med gråt gulvtæppe og bordplade med håndvask. Toilet er med lyse gulvklinker, gråmalede pudsede vægge, element med glasbordplade og stålvask. Fra bygning 2 er der direkte adgang til bygning 3. Ifølge oplysninger fra ejer er bygningen renoveret i og omkring 2006.

Bygning 3:
Oplysninger ifølge BBR: Opført i 1877, til-/ombygget 2006. Bebygget areal 315 m². Samlet erhvervsareal er 315 m².

Bygningen er opført i gråmalede pudsede sten med sortmalet sokkel samt tag af eternitplader. Den nordvendte facade er opført i sort bindingsværk med gråmalet tavl. Bygningen er med epoxygulv med natursten, lyst malet hvælvingeloft, synlige loftsbjælker og lodrette stolper, gråmalet pudsede vægge samt dobbelte terrassedøre med adgang til gårdspladsen. I den ene ende af bygningen er der gulv af chaussesten og adgang til lagerrum med gråt gulvtæppe. Via dobbelte branddøre er der adgang til lokale med klinkegulv i natursten, tekøkken med lyse elementer og mørk træbordplade, loft med fritlagte spær og synlige lodrette stolper.

Bygning 2 samt bygning 3 opvarmes via centralvarme fra eget anlæg. Ifølge oplysninger fra ejer er der gulvvarme i begge bygninger, dog ikke de første 40 m² af bygning 2.

Bygning 4:
Oplysninger ifølge BBR: Opført i 1877, til-/ombygget 1968. Bebygget areal 125 m². Oprindelig stald med indrettet særskilt fyrrum. Bygningen er opført i gråmalede pudsede sten med sortmalet sokkel samt tag af eternitplader. Bygningen er uopvarmet.

Bygning 5:
Oplysninger ifølge BBR: Opført i 1973. Bebygget areal 320 m². Bygning til landbrug, industri osv. Bygningen er opført i røde metalplader som rundbuehal med støbt betongulv. Bygningen er uopvarmet.

Bygning 6:
Oplysninger ifølge BBR: Opført i 1984. Bebygget areal 290 m². Bygning til landbrug, industri osv. Bygningen er opført i røde metalplader og tag af fibercementplader. Bygningen er med støbt beton ved indgangen og med perlesten i resten af hallen. Bygningen er uopvarmet.

Ejendommen fremstår i sin helhed velholdt.

Til ejendommen hører en anlagt parklignende have med træer, en sø, mindre skovstykker, pigstensbelagt gårdsplads og udsigt til marker.

Jf. ejendomsdatarapport af 15.08.2019 side 15 er ejendommen beliggende i et område med drikkevandsinteresser. For så vidt angår grundvand er ejendommen jf. ejendomsdatarapport af 15.08.2019 side 16, beliggende i et følsomt indvendingsområde.

Jf. ejendomsdatarapport af 15.8.2019 side 16 er der beskyttede naturtyper på ejendommen.

Denne beskrivelse er udarbejdet på baggrund af ikke-sagkyndig besigtigelse foretaget den 21.08.2019. Beskrivelsen er endvidere udarbejdet på baggrund af BBR-meddelelse, ejendomsdatarapport, tingbog og øvrige offentlige oplysninger. Rekvirenten indestår på ingen måde for rigtigheden af disse oplysninger.

/SLR

Ejendomsværdi

Pr. 10.01.2018 kr. 527300, heraf grundværdi kr. 940000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Annette Ørskov

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

Nykredit Realkredit A/S v/Focus Advokater P/S

Englandsgade 25
5000 Odense C

Auktionsbekendtgører

Focus Advokater P/S

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2019-10-01 kl. 09:30
Retten i Odense
Fogedretten
Albanigade 30
5000 Odense C

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


Focus Advokater P/S

Englandsgade 25
5000 Odense C

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

Focus Advokater P/S

Rekvirering af salgsopstilling


Focus Advokater P/S

Englandsgade 25
5000 Odense C

Ekstra bemærkninger

Retskreds

AS 331/2019
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2019-09-11 af BiQ ApS.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.