39, Tved by, Tved, pr. 05-11-2019

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

39, Tved by, Tved

Adresse

Herredsfogedvej 9
5700 Svendborg

Ejendommen der er opført i år 1877 er registreret i tingbogen som landbrugsejendom.

I henhold til BBR-meddelelse er ejendommens samlede boligareal på 306 m², og ejendommen er opført i pudsede teglsten og med tegltag/eternit.

I henhold til BBR er ejendommen til- og ombygget i 1976 og renoveret i 1986 og 1996.

Ejendommens samlede erhvervsdel udgør 151 m² iht. BBR. (tidligere maskinhus/garage) Bygning 2.

Ejendommen er vinkelbygget med 2 længer og hovedhus.

Ejendommen er i hovedhuset indrettet med entre med klinker, stort køkken-alrum. Køkken er med ”Almueelementer”, mindre stue, bryggers samt værelse.

I køkken er registrerede hvidevarer efter det oplyste installeret af lejer.

I alrum forefindes brændeovn. Fra alrum er adgang til værelse med trægulv og stor stue med kamin og tæpper.

I længe mod vest forefindes 2 toiletter med brus, 3 værelser, køkken, sauna, stor stue med udgang til have.

Længe mod øst (Bygning 2) er indrettet med stort stuerum med brændeovn. Denne længe har tidligere indeholdt 5 hestebokse. Disponibelt rum samt fyrrum og vaskerum.
Længen er under ombygning.

Ejendommens bygninger og have er udlejet for kr. 11.500 pr. måned. Der er erlagt depositum på kr. 34.500 og forudbetalt leje på kr. 34.500. Oplysning om husleje og depositum er meddelt telefonisk af lejer. Det har ikke været muligt at få lejekontrakt fra udlejer/ejer. Det er uoplyst, om der er huslejerestancer.

Lejer forestår selv alle forsyninger.

Engareal for 7 ha er bortforpagtet for afgræsning for 1 år af gangen. Forpagtningsafgift forfalder med ca. kr. 15.000 den 15.12.2019.

En tidligere indrettet swimmingpool i længe mod vest er nedlagt, men efter det oplyste ikke håndværksmæssigt korrekt.

Ejendommen opvarmes ved pillefyr og er tilsluttet offentligt rensningsanlæg og privat vandværk.

Ejendommens jorder ligger i eng med søer og i skov. I skoven ligger iht. BBR et udhus på 20 m².

Ejendommens tinglyste areal udgør 95.032 m².

Ejendommen bærer præg af at være under ombygning.

Beskrivelsen af ejendommen er udarbejdet på baggrund af ikke-sagkyndig besigtigelse, offentlige oplysninger, BBR-ejermeddelelse, ejendomsdatarapport samt tingbog.

Der tages forbehold for BBR oplysningernes rigtighed og tredjemandsrettigheder samt hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen samt at disse fungerer. Der tages endvidere forbehold for de øvrige installationers funktionalitet og lovlighed.

Ejendomsværdi

Pr. 10.01.2018 kr. 361.600, heraf grundværdi kr. 2.850.000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Næstved Ejendomsservice ApS

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

DLR Kredit A/S
v/advokat Jess Lykke Gregersen
Albanigade 30
5000 Odense C

Auktionsbekendtgører

Advokat Jess Lykke Gregersen

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2019-11-21 kl. 09:45
Retten I Svendborg
Fogedretten, Mødelokale 15
Christiansvej 41
5700 Svendborg

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


Ret&Råd Fyn A/S v/Ingelise Larsen

Albanigade 30
5000 Odense C

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

Retten i Svendborg, Fogedretten

Rekvirering af salgsopstilling


Ret&Råd Fyn A/S v/Ingelise Larsen

Albanigade 30
5000 Odense C

Ekstra bemærkninger

Salgsopstilling kan rekvireres på www.itvang.dk eller www.tvangsauktioner.dk.

Retskreds

AS 7-80/2019
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2019-11-06 af BiQ ApS.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.