2h, Hemmed by, Hemmed, pr. 14-10-2020

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

2h, Hemmed by, Hemmed

Adresse

Hemmedvej 34
8585 Glesborg

Tinglyst areal 660 m², heraf vej 0 m².

Ejendommen er et frit liggende hus til bolig med tilhørende erhvervsarealer, beliggende i Hemmed by lidt uden for Glesborg.

Ejendommen er beliggende få km fra havet ved Bønnerup og i rimelig nærhed af indkøbsmuligheder og folkeskolen i Glesborg. Der er busstoppested lige uden for huset.

Ejendommen har efter det foreliggende stået tom det sidste år eller to. Ejendommen har forgæves været søgt solgt af Ejendomsmæglerfirmaet Frandsen i Glesborg for pris på kr. 485.000.

Beboer i området har oplyst, at ejendommen har været udsat for et større rotteangreb, som man sammen med rottefængeren fik stoppet. Der er dog fortsat åbent for angreb.

Det fremgår, at ejer har bortfjernet og solgt ejendommens træpillefyr samt bortfjernet alle hårde hvidevarer, varmeinstallation i lokale på første sal i erhvervsdelen, m.v.

Overalt inde i bygningerne henstår efterladte møbler m.v., antagelig uden værdi.

Ejendommen består af en hovedbygning (bolig) ud til vejen i to etager med murede ydermure og skråtag af antageligt fibercement. Ved indtræden fra vej består denne bygning af et mindre rum med parketgulv og træloft. Derfra kommer man ind i forstue med trægulv og -loft, hvor der tidligere har stået et træpillefyr. Herfra er adgang til en gang/køkken med flisegulv og enkelte tilbageværende køkkenelementer samt træloft og med udgang via bagdør. En flisebelagt gang med træloft leder til et større badeværelse med en særpræget muret bruseniche, flisegulv og med adgang til ”bryggers” med linoleumsgulv m.v., herunder ”resterne” af et anlæg til solfangere samt et toilet. Dette samlede rum er beliggende i mellembygning (skurbygning?) mellem hovedbygning og erhvervsdelen.

Via trappe fra forstuen i boligen er adgang til første sal (med skråvægge) med større rum med trægulv og -loft. Via gang med trægulv er adgang til et wc med flisegulv. Fra gangen endvidere adgang til mindre værelse med gulvtæppe, foruden mindre rum med trægulv.

Mægleren har beskrevet ejendommen således:
Ejendommens bolig er indrettet med 2 værelser i stueplan, godt badeværelse med vaskeplads, pænt køkken og stue. Her er fordelergang og adgang til husets 1. sal, der indeholder værelse, walk-in-closet, toilet og stue. Her kunne evt. indrettes ekstra værelse.

Fra bagsiden af grunden - ved siden af forsamlingshuset - er der adgang til de øvrige to bygninger (erhvervsdelen) med garagebygning (genopført værkstedsbygning) i ”2 etager”. Garageport har øjensynligt tidligere været fjernbetjent. I garagen er der tilsyneladende (kunne ikke besigtiges grundet mange opstablede gamle møbler m.v.) lavet en interimistisk ”smøregrav”, gulvet er beton, og loft er tilsyneladende cebrex-plader. Loftshøjden er forholdsvis lav. Selve rummet er svarende til to garagers størrelse. Vedrørende førstesalen, se nedenfor.

Herfra er via få trappetrin adgang til mellembygningen (erhvervsdel) med stort ”arbejdsrum” med linoleum og uspecificerede lofter. En nyere trappe fører til en førstesal med nyere trægulv, delvist plankevægge, flot bardisk i store planker samt uspecificeret loft. I rummet er hul i væggen ud til - muligt fra et varmeanlæg, der er afmonteret og bortfjernet. I et hjørne er toilet med meget interimistisk afløb. Bag bardisken er opbygget et køkken med vask og gammelt komfur uden værdi. Fra dette rum er via trappe med flere trin adgang til (garagebygningens førstesal) større rum med plankegulv og -vægge samt loft i kip med antageligt cebrex-plader. Der er flere ovenlysvinduer, men i hvert fald ét er så utæt (muligvis grundet manglende tagplader), at vandet står ned i rummet, og via dette videre ned i garagerummet. Fra førnævnte rum er der vinduer til gavlen samt dør, der imidlertid kun fører ud i det fri (ingen udvendig trappe eller altan).

Haven trænger til en kærlig hånd. Her forefindes ældre, opbygget ovn samt en mindre terrasse, begge uden værdi.

https://www.tvangsauktioner.dk/106941.

Ejendomsværdi

Pr. 01.10.2019 kr. 52.100, heraf grundværdi kr. 720.000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Bjarne Lykke

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

Codan Forsikring A/S v/Advokatfirmaet Askholm

Østervold 33
8900 Randers C

Auktionsbekendtgører

Advokat Tom Askholm

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2020-11-04 kl. 11:00
Retten i Randers
Mødelokale 24
Nørregade 1
8900 Randers C

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


Advokat Tom Askholm

Østervold 33 2
8900 Randers C

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

https://www.tvangsauktioner.dk/106941

Rekvirering af salgsopstilling





Ekstra bemærkninger

Retskreds

AS 54-159/2020
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2020-10-15 af BiQ ApS.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.