15f, Agtrup by, Sdr. Bjert, pr. 10-11-2020

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

15f, Agtrup by, Sdr. Bjert

Adresse

Stenderupvej 103
6091 Bjert

Fritliggende enfamiliehus.

Tinglyst areal 14.225 m², heraf vej 0 m².

Nærværende beskrivelse af ejendommen er udarbejdet på baggrund af besigtigelse, oplysninger fra ejer og tilgængelige offentlige oplysninger i BBR-meddelelse, ejendomsdatarapport og tingbog. Besigtigelsen er foretaget af en usagkyndig, der særligt har noteret sig følgende:

Ejendommen er opført i 1860 (til-/ombygningen i 1989) i mursten. Taget er forsynet med fibercement. Gamle trævinduer med råd mange steder, vinduerne trænger til vedligeholdelse og udskiftning i den ene ende af den gamle del af huset. I ombygningen er der nyere vinduer i hvid plastik.

Ejendommen, der er et fritliggende enfamilieshus, indeholder 9 værelser og 3 toiletter og to badeværelser.

I den gamle del/ende af huset er der ikke renoveret. Der trænger til vedligeholdelse. Det er et gammelt køkken med inventar. Her er et komfur/ovn af mærke Arthur Martin samt et brunt linoleumsgulv. Værelserne og gangene er med tæpper, pudsede vægge og træloft.

Stuen er med tapet på væggene, og der står en gammel brændeovn. Der er 3 toiletter og et badeværelse. Denne del af huset er i generelt dårlig stand. Den har været brugt til udlejning, men bruges nu kun til opbevaring af ting.

I den anden ende af huset er der delvist sat i stand. Der er sat nye vinduer i, som er i hvid plastik. Når man går ind i entreen, er der adgang til et stort værelse og et mindre værelse, som ikke er sat i stand.

Herfra går man ind den nyere del af huset, som er fuldt istandsat. Først i en tv-stue og køkken/alrum, hvor der er trægulv og malede vægge samt lyse trælofter. I køkkenalrummet er der er en kogeø.

Køkkeninventaret er i brunt træ. Komfuret/ovn er af mærke Functionica Gusto, køleskabet er fra Gram, køleskab nr. 2. er fra Electrolux, emhætte er fra Wasco, Kogeplade er fra Siemens, opvaskemaskinen er fra Bosch. Her er lyse klinker på gulvet.

Herfra går man ind i bryggerset/gangen, hvor der er de samme lyse klinker, som i køkkenet. Her er der en Luxor vaskemaskine og en varmtvandsbeholder fra Tessig. Fra gangen er der adgang til et badeværelse, gæsteværelse og et soveværelse.

I badeværelset er der en bruser med en speciel brusesøjle, hvidt inventar med en dobbelt vask. I soveværelset er der et stort klædeskab med skydelåger i hvid. I de to værelser er der trægulv.

Alle rum i den nyere ende har alle lyse trælofter og klinker. Hele denne bygning har et gammelt tag i fibercement.

Bygning 3. Ombygning (delvist udlejet). Lejer har dog ikke været i lejemålet i de sidste ca. 15 måneder og har heller ikke betalt husleje. Ejeren har ikke kontakt til lejeren.

Man går direkte ind i stuen og køkkenet. Her er lyse vægge og rødlige klinker. I køkkenet er der er en halvvæg op, som deler rummet. Køkkeninventaret er i lyst træ. Ovnen/komfuret er er mærket Eigie og emhætten er af ukendt mærke. Køleskabet er fra Bosch.

Derudover er der adgang til et soveværelse med hvide vægge og klinker samt en gang og et toilet. Der er rå vægge og samme klinker i begge. Denne del er udlejet og er på 62 m².

Herfra går man i et stort værksted/redskabsrum (har været en gammel lade) og yderligere et stort rum, som bliver anvendt til opbevaring. Her er der betongulve.

Denne del har en nyere, sort tag. Bygningen er vandskuret i gråt.

Til ejendommen hører en stor have, som er velholdt.

Bevaringsværdi:
Køber gøres opmærksom på, at bygning 1 (fritliggende enfamilieshus) er kategoriseret med bevaringsværdi 4. Hvilket betyder, at det er en bygning, som i kraft af arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er et fremtrædende eksempel inden for den slags.

Bygning 3 (udhus) er kategoriseret med bevaringsværdi 6. Hvilket betyder, at det er en jævn, pæn bygning, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren.
Karaktererne 1-3 regnes for høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi.

Zonestatus: Landzone.
Kommuneplaner: Ja - se ejendomsdatarapport.
Påbud/tilladelser vedr. spildevandsforhold på ejendommen: Ja - se ejendomsdatarapport.
Jordforureningsattest: Ja - se ejendomsdatarapport.

Oplysning fra offentlige registre:
Tinglyst grundareal 14.225 m², heraf vej 0 m². Ejendomsværdi pr. 01.10.2018. kr. 2.250.000, heraf grundværdi kr. 269.100.

Oplysning fra BBR-meddelelse:
Vandforsyning: Brønd. Afløbsforhold: Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (tilladelse ikke påkrævet) Udledningstilladelse Der foreligger ingen kendt tilladelse.

Bemærkninger for grund:
Overjordisk olietank fra 1974 er fjernet ca. i år 2004. Oplyst af ejer.
Bygningsnr. 1: Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Opførelsesår: 1860 og om-/tilbygningsår 1989. Ydervæg: Mursten (tegl, kalksten, cementsten). Tagdækning: Fibercement, herunder asbest (bølge- eller skifereternit). Samlet bebygget areal: 366 m², samlet boligareal 366 m², heraf lovlig beboelse i kælder 0 m², samlet kælderareal 30 m² og tagetage 40 m². Antal etager uden kælder og tagetage: 1. Varmeinstallation: Elovne, elpaneler. Opvarmningsmiddel: elektricitet.

Bemærkninger for bygning: Udestuen udgør 105 m².
Antal værelser: 9. Antal toiletter: 3. Antal badeværelser: 2. Køkkenforhold: Eget køkken (med afløb og kogeinstallation).

Bygningnr. 2: Garage opført i 1954 med et bebygget areal på 175 m². Bygningen er opført i mursten (tegl, kalksten, cementsten) og med tag af metalplader (bølgeblik, aluminium, o. lign.). Ingen varmeinstallation.

Bygningnr. 3: Udhus opført i 1900 med et bebygget areal på 125 m². Bygningen er opført i mursten (tegl, kalksten, cementsten) og med tag af metalplader (bølgeblik, aluminium, o. lign.). Ingen varmeinstallation. Det gøres hermed opmærksom på, at denne bygning 3 er istandsat. Se beskrivelsen ovenfor.

Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.

Ejendommen kan ses på https://www.boligsiden.dk/tvangsauktioner og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/8346

Ejendomsværdi

Pr. 01.10.2019 kr. 269.100, heraf grundværdi kr. 2.250.000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Hans-Jürgen Schmid

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

Nykredit Realkredit A/S v/advokat Jesper Knudsen
Andersen Partners
Buen 11
6000 Kolding

Auktionsbekendtgører

Andersen Partners

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2020-12-18 kl. 09:40
Retten i Kolding
Retssal 11
Kolding Åpark 11
6000 Kolding

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


Andersen Partners

Buen 11
6000 Kolding

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/8346

Rekvirering af salgsopstilling


Advokatfirmaet Andersen Partners
Advokat Jesper Knudsen
Buen 11
6000 Kolding

Ekstra bemærkninger

Retskreds

AS 191/2020
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2020-11-11 af BiQ ApS.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.