1x, Østerågård, Hals, pr. 12-11-2020
Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.
Ejendom
Adresse
Tinglyst areal 7.578 m², heraf vej 0 m².
Ejendommen beliggende Sønderskovvej 137, 9370 Hals, er ifølge oplysningerne i BBR opført i 1930, og senere til-/ombygget i 2010, og har et samlet boligareal på 392 m². Ejendommen har en indbygget garage på 88 m² og et udhus på 44 m².
Ejendommen fremstår med to separate indgange. Fra indgangen ved siden af garagen er der adgang til en større, lys hall med trapper til 1. salen.
I den ene fløj af ejendommens stueplan findes garagen, som består af to rum og et mindre viktualierum. I forlængelse heraf findes udhuset, som er indrettet med brændeovn og med udgang til terrassen/haven.
På den anden side af den beskrevne hall er der adgang til ejendommens køkken-alrum. Køkkenet fremstår i mørkt træ og indeholder hårde hvidevarer fra bl.a. Atag og Gram. Køkken-alrummet er desuden indrettet med en mindre pejs og med større vinduespartier ud mod terrassen/haven.
Fra køkken-alrummet er der adgang til en afdeling af ejendommen, som indeholder lille rum med skabe, vaskerum/bryggers som bl.a. indeholder en vaskesøjle og bruseniche. Herudover er der et stort badeværelse. I forlængelse af badeværelset er der to værelser, hvoraf det ene indeholder skabsarrangement til walk-in-closet. Begge værelser er indrettet med gulvtæppe.
Stueplan indeholder også en stor opholdsstue med vinduespartier, der giver udsigt til terrassen/haven, og endnu et toilet. Store dele af stueplan er indrettet med større rustikke klinker i mørke nuancer.
1. salen er i den ende, som ligger over garagen, indrettet med tre lyse værelser, hvoraf det ene indeholder et indbygget skabsarrangement. Hvis man fortsætter mod den anden fløj/afdeling af 1. salen, kommer man til en stor opholdsstue, hvor vinduespartierne fra stueplan går igen, og der er her adgang til en overdækket træterrasse.
Den anden ende af 1. salen indeholder et stort areal, som fremstår under renovering, og som således ikke er færdiggjort. Denne afdeling af 1. salen indeholder dog et badeværelse, som er indrettet med brune klinker, toilet, håndvask og bruseniche, som er istandsat.
Som det kan ses fra ejendommens haveside, har ejendommen i alt fire overdækkede udearealer/terrasser med henholdsvis to i stueplan og to på 1. salen.
Ejendomsværdi
Pr. 01.10.2019 kr. 77.800, heraf grundværdi kr. 1.800.000
Skødehaver ifølge tingbogsattest
Peter Møller Andersen
Begæreren af auktionen (Rekvirenten)
Totalkredit A/S
v/HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab
Frederikshavnsvej 215
9800 Hjørring
Auktionsbekendtgører
Retten i Aalborg
Dato, tid og sted for afholdelse af auktion
2020-12-08 kl. 09:20
Retten i Aalborg
Tvangsauktionsafdelingen
Badehusvej 17
9000 Aalborg
Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")
Advokat Lars Østerstrand Mikkelsen
HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab
Frederikshavnsvej 215
9800 Hjørring
Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos
Retten i Aalborg
Rekvirering af salgsopstilling
Advokat Lars Østerstrand Mikkelsen
HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab
Frederikshavnsvej 215
9800 Hjørring
Ekstra bemærkninger
Retskreds
AS 16-194/2020
Sagsnummer:
Hvad er dette?
Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2020-11-13 af BiQ ApS.
Læs andre meddelelser fra Statstidende
Hvad er BiQ?
BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt