1cy, Nørby, Ringkøbing Jorder, pr. 13-01-2021

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

1cy, Nørby, Ringkøbing Jorder

Adresse

Isagervej 2
6950 Ringkøbing

Ny dato for tvangsauktion: 05.02.2021 kl. 09.30.

Tinglyst areal 845 m², heraf vej 0 m².

Ejendommen er et fritliggende enfamilieshus, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1967. Ydervæggene er i gråmalede mursten, tagdækningen er tegl, og der er termoruder.

Bebygget areal udgør 136 m², hvilket tillige udgør det samlede boligareal. Der er herudover en kælder med et registreret areal på 20 m² og en carport med et bebygget areal på 50 m². Carport er ifølge BBR-meddelelsen opført i 2009.

Ejendommen er udlejet. Se nærmere info herom nedenfor.

Boligen fremstår overordnet set pæn og velholdt. Der er dog flere steder, hvor der er begyndende svamp med vægaflejringer til følge. For så vidt angår husets stand, og de forhold, der eventuelt bør udbedres, henvises i det hele til den af lejer fremsendte mail/mangelliste, dateret 27.11.20.

Fra boligens baggang/entré gives adgang til husets kælder og køkken. Kælderen består af to mindre rum, som ikke er godkendt til beboelse. Lejer har oplyst, at kælderen i efteråret 2019, som følge af en periode med meget regn, blev ramt af en vandskade. Lejer ved ikke med sikkerhed, hvor vandet kommer ind henne, men gætter på, at det er fra en revne i soklen under køkkenvinduet. Der har ikke været vand i kælderen siden efteråret 2019.

Køkkenet er i pæn stand, men med tegn på brug/slid flere steder. I køkkenet findes komfur og ovn af mrk. Voss, opvaskemaskine af mrk. Grundig og køleskab af mrk. Electrolux, som følger med ejendommen. Øvrige hvidevarer tilhører lejer.

Boligen indeholder herudover en lys og nydelig stue med udgang til haven, en hovedentré, som p.t. benyttes som opbevaringsrum, en fordelingsgang, et badeværelse og fire værelser. Fra husets største værelse er der udgang til stenterrasse. Husets loft kan tilgås fra fordelingsgangen.

Til ejendommen hører desuden en carport med plads til to biler, et lille udhus med plads til værksted/opbevaring og et skur med rum til cykler.

Ejendommen er udlejet. Den månedlige leje udgør kr. 7.500, hvortil kommer et månedligt a conto-vandbidrag på kr. 800. Betalt depositum udgør kr. 22.500. Der henvises i øvrigt til den vedlagte mangelliste af 27.11.2020 og lejekontrakt for de nærmere vilkår for lejemålet.

Ejendommen opråbes med respekt af den utinglyste lejekontrakt.

Ejendommen opvarmes via fjernvarme. Vandforsyning sker fra privat, alment vandforsyningsanlæg. Ejendommens afløbsforhold er afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg.

Foranstående oplysninger hidrører fra besigtigelse af ejendommen, lejerens oplysninger samt offentlige registreringer, så som eksempelvis BBR-meddelelsen, hvorfor der ikke indestås for oplysningernes rigtighed, og de i BBR-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.

Ejendommen kan ses på https://www.boligsiden.dk/tvangsauktioner og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/8394.

Ejendomsværdi

Pr. 01.10.2019 kr. 272.700, heraf grundværdi kr. 1.000.000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Lars Engelsbak

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

Totalkredit A/S v/advokat Michael Gregersen
Horten Advokatpartnerselskab
Philip Heymans Allé 7
2900 Hellerup

Auktionsbekendtgører

Horten Advokatpartnerselskab

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2021-02-05 kl. 09:30
Retten i Herning
Retssal C
Haraldsgade 28
7400 Herning

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7
2900 Hellerup

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/8394

Rekvirering af salgsopstilling





Ekstra bemærkninger

Nærværende er en omberammelse af den sag, som er annonceret under S08122020-133.

Retskreds

AS 132/2020
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2021-01-14 af BiQ ApS.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.