3n, Billum by, Billum, pr. 17-02-2021

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

3n, Billum by, Billum

Adresse

Vesterhavsvej 37
6852 Billum

3ar, Billum by, Billum

Adresse

Vesterhavsvej 37
6852 Billum

Tinglyst samlet areal (opdelt på to matrikelnumre) 999 m², heraf vej 75 m².

Ejendommen er et fritliggende enfamiliehus, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1978 men til-/ombygget i 1981. Ydervæggene er i brune mursten, idet facaden mellem vinduespartierne på nordsiden dog er i træ, ligesom ejendommes to gavle er i træ.

Bebygget areal udgør 98 m², hvortil kommer 62 m² udnyttet tagetage, således det samlede boligareal udgør 160 m², jf. BBR-meddelelsen.

Opvarmningsmiddel i ejendommen er elektricitet og en brændeovn, der er placeret i alrummet.

Herudover er det et udhus, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1946.

Ydervæggens materiale er mursten, og tagdækningsmaterialet er fibercement, herunder asbest. Det bebyggede areal er ifølge BBR-meddelelsen på 96 m², og udhuset er ikke opvarmet.

Boligen indeholder entré med lyst klinkegulv, hvorfra der er adgang til et åbent, mindre bryggersafsnit med vaskemaskine og tørretumbler. Fra entréen er der tillige adgang til ejendommens køkken/alrum med det samme lyse klinkegulv. Fra køkken/alrummet er der via en metalvindeltrappe adgang til 1. salen. I køkkenet, hvor blandt andet loftet er malet sort, forefindes opvaskemaskine af mrk. Siemens, emhætte af mrk. Brandt samt ovn og keramisk kogeplade af ukendt mrk. Der forefindes tillige et køle-/fryseskab af mrk. Brandt i ejendommen. Et tidligere værelse er ved nedbrydning af en væg tillagt alrummet, og gulvbelægningen på dette areal er - som i de to yderligere værelser i stueplan - tæppe. I badeværelset, der er med klinkegulv, forefindes WC, håndvask og bruseniche.

På 1. salen forefindes repos med trægulv og skråvægge, hvorfra der er adgang til to værelser med skråvægge - et i hver ende af huset - samt til et badeværelse, hvor der forefindes håndvask og WC. Der er trælofter i rummene på 1. sal.

Ejendommen opvarmes ifølge BBR-meddelelsen ved elvarme; det fremgår imidlertid af ejendomsdatarapporten for ejendommen, at der er forbud mod elvarme. Se yderligere herom i nævnte rapport, hvori det tillige (som også i BBR-meddelelsen) fremgår, at vandforsyningen sker via privat vandforsyningsanlæg.

Det vil være op til auktionskøber at forholde sig til de problematikker, der måtte være knyttet til ejendommens varme- og vandforsyning.

Til ejendommen hører tillige en mindre sydvendt have, der - adskilt af et plankeværk - støder direkte op til jernbanesporet mellem Varde og Oksbøl. Der er i tvivlsom kvalitet opført en overdækning af en del af terrassen.

Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering i BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.

Ejendommen kan ses på https://www.boligsiden.dk/tvangsauktioner og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/8517.

Ejendomsværdi

Pr. 01.10.2019 kr. 183.100, heraf grundværdi kr. 760.000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Lars Nørbygaard Friis og Bettina Talismann

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

Lars Noer v/advokat Jan Højbjerg Jensen
Advokatfirmaet Højbjerg Jensen
Stormgade 67
6700 Esbjerg

Auktionsbekendtgører

Advokatfirmaet Højbjerg Jensen

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2021-03-18 kl. 09:00
Retten i Esbjerg
Retssal 46
Dokken 1
6700 Esbjerg

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


Advokatfirmaet Højbjerg Jensen

Stormgade 67
6700 Esbjerg

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/8517

Rekvirering af salgsopstilling





Ekstra bemærkninger

Ny auktion. Bud på første auktion var kr. 390.000.

Retskreds

AS 12-338/2019
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2021-02-18 af BiQ ApS.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.