57b, Ø. Lyng, Nykøbing S. Jorder, pr. 23-02-2021
Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.
Ejendom
57b, Ø. Lyng, Nykøbing S. Jorder
Adresse
Beboelsesejendom.
Areal ifølge tingbog: 6.682 m², heraf vej 3.301 m².
Ifølge BBR-ejermeddelelsen kan følgende oplyses:
Bygning 1:
Fritliggende enfamilieshus opført i 1897 i mursten med fibercementtag.
Ejendommen har et samlet boligareal på 153 m², der fordeler sig med 93 m² i stueplan og 60 m² udnyttet areal af tagetage. Boligarealet fordeler sig med 4 værelser, køkken samt toilet/badeværelse.
Varmeinstallation: Elvarme.
Supplerende varme: Ovne til fast brændsel eller flydende brændsel.
Energiforsyning: 400 V el fra værk.
Bygning 2:
Fritliggende enfamilieshus opført i 1897 i mursten med fibercementtag. Til-/ombygningsår: 1992.
Ejendommen har et samlet boligareal på 158 m², der fordeler sig med 125 m² i stueplan (heraf indbygget udhus på 27 m²) samt 60 m² udnyttet areal af tagetage. Boligarealet fordeler sig med 4 værelser, køkken samt toilet-/badeværelse.
Varmeinstallation: Elvarme.
Opvarmningsmiddel: Elektricitet.
Supplerende varme: Ovne til fast eller flydende brændsel.
Bemærkninger for bygning: Gæstehus.
Bygning 3:
Udhus opført i 1897 i mursten med fibercementtag.
Udhuset har et bebygget areal på 28 m².
Bygning 4:
Udhus opført i 1980 i træ med tagpaptag.
Udhuset har et bebygget areal på 23 m².
Bemærkninger for bygning: Brændeskur.
Bygning 5:
Udhus opført i 1980 i træ med tagpaptag.
Udhuset har et bebygget areal på 11 m².
Bemærkninger for bygning: Redskabsskur.
Bygning 6:
Carport opført i 1990 i træ med tagdækning af plastmaterialer.
Carporten har et bebygget areal på 35 m².
Efter besigtigelse af ejendommen kan følgende oplyses:
Ejendommen består af to selvstændige huse. Begge er opført i mursten med fibercementtag.
Det ene hus er indrettet som følger:
Stueplan: Entré m/opgang til 1. sal, toilet/badeværelse med bruseniche, køkken m/komfur, emhætte, køleskab og opvaskemaskine, bryggers m/håndvask, vinkelstue m/brændeovn samt udestue og udgang til terrasse/have.
1. sal.: Repos med indbyggede skabe samt to værelser.
Der er trælisteloft i samtlige rum. Gulvbelægningen er dels laminatgulv, dels klinkegulv.
Det andet hus er indrettet som følger:
Stueplan: Entré, 1 værelse, køkken-alrum m/komfur, fordelingsgang m/opgang til 1. sal, toilet/badeværelse med bruseniche, gennemgangsrum til garage med viktualierum.
1. sal.: 1 værelse samt vinkelstue med brændeovn.
Der er trælisteloft i samtlige rum. Gulvbelægningen er dels klinkegulv og dels belagt med gulvtæppe.
Begge bygninger opvarmes ved elvarme og brændeovne.
Endvidere udhus (formentlig senest anvendt som gæstehus) m/brændeovn, yderligere 2 udhuse samt carport.
Ifølge BBR-ejermeddelelsen (bygning 2) samt flexboligtilladelse af 16.01.2020, der er vedlagt som bilag til salgsopstillingen, har Odsherred Kommune meddelt samtykke til, at helårsboligen kan tages i anvendelse til fritidsbolig.
Rekvirenten henviser i det hele til flexboligtilladelsen, herunder bestemmelserne om ikrafttrædelse, ophævelse, registrering ifm. evt. salg m.v.
Der henvises specifikt til ejendomsdatarapportens side 15 vedrørende Spildevandsplan: D0204 Øster Lyng, hvoraf det fremgår, at ejendommen er beliggende i et ukloakeret område, og at der er planlagt ændring heraf.
Årstal for planlagt ændring af status: 2026.
Årstal for planlagt ikrafttræden: 2084.
Der henvises endvidere til tilstandsrapport af 06.04.2020 vedlagt salgsopstillingen. Heraf fremgår det bl.a., at ejendommens tag forventes at holde højest 5 år. Der er endvidere 4 såkaldte K3’ere vedrørende tagkonstruktion/belægning/skorsten og en række K2’ere og K1’ere vedrørende ejendommens øvrige bygningsdele.
Af elinstallationsrapporten for ejendommen af 06.04.2020 fremgår det bl.a., at der er en såkaldt K3 vedrørende tavler (Bryggers).
Rekvirenten er uden ansvar for det i rapporterne anførte.
Ejendommen kan ses på https://www.tvangsauktioner.dk og https://www.Itvang.dk.
Ejendomsværdi
Pr. 01.10.2019 kr. 289.500, heraf grundværdi kr. 1.750.000
Skødehaver ifølge tingbogsattest
Henrik Rasmussen
Begæreren af auktionen (Rekvirenten)
Totalkredit A/S v/advokat Susanne Rhodstrand
Advodan Holbæk
Gl. Ringstedvej 61
4300 Holbæk
Auktionsbekendtgører
Advodan Holbæk
Dato, tid og sted for afholdelse af auktion
2021-03-15 kl. 10:30
Retten i Holbæk
Domhusstræde 1
4300 Holbæk
Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")
Advodan Holbæk
Gl. Ringstedvej 61
4300 Holbæk
Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos
Retten i Holbæk
Rekvirering af salgsopstilling
Advokat Susanne Rhodstrand
Gl. Ringstedvej 61
4300 Holbæk
Ekstra bemærkninger
Ny auktion. Bud ved 1. auktion kr. 950.000.
Retskreds
AS 40-384/2020
Sagsnummer:
Hvad er dette?
Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2021-02-24 af BiQ ApS.
Læs andre meddelelser fra Statstidende
Hvad er BiQ?
BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt