4f, Fredericia Private Ejendomsjorder, pr. 25-02-2021

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

4f, Fredericia Private Ejendomsjorder

Adresse

Ydunsvej 49, 2
7000 Fredericia

Beskrivelse:

Ydunsvej 49, 2. th., 7000 Fredericia.

Ejerlejlighed af tinglyst areal 67 m², heraf vej 0 m².

Ejerlejligheden er beliggende i boligkvarter i en ejendom opført i 1957 på hjørnet af Havepladsvej og Ydunsvej i Fredericia.

Ejendommen fremstår med røde teglstensfacader og rødt tegltag.

Ejerlejligheden er indrettet med entre, stue med adgang til altan samt med adgang til et værelse.

Endvidere er der fra entréen adgang til toilet, et mindre værelse samt til køkken.

Toilet/baderum er af nyere dato ligesom køkkenet.

Toilet/baderum har håndvask og bruseniche ud over toilet. Flisegulv.

Lejligheden har i øvrigt trægulv.

Der var i lejligheden på besigtigelsestidspunktet følgende hårde hvidevarer: Komfur med frontplade skal repareres, emhætte, opvaskemaskine (Siemens) og køle-/fryseskab (Gram).

Lejligheden fremstår i dårlig stand, og det må påregnes, at den skal hovedrengøres og males overalt, ligesom gulvene skal behandles.

Installationernes funktionalitet og lovlighed er ikke eftergået.

Herudover forskellige reparationsarbejder såsom ødelagt håndtag til terrassedøren samt rude itu m.v.

Der medfølger brugsret til kælderrum, cykelkælder og tørrerum.

Som ejer af ejerlejligheden har man pligt til medlemskab af ejerforeningen Ydunsparken, afd. 1.

Der henvises i det hele til materiale fra ejerforeningens administrator, herunder referat fra senest afholdte generalforsamling den 29.10.2019, årsregnskab for regnskabsåret 01.06.2018-31.05.2019, budget 2019/2020, vand- og varmeregnskab samt vedtægter og husorden.

Endvidere vedlægges indkaldelse til generalforsamling den 29.10.2020, årsregnskab 01.06.2019-31.05.2020, budget 2020/2021, varmeregnskab 01.06.2018-31.12.2019 og vandregnskab 01.01-31.12.2019.

På grund af Corona/Covid-19 blev generalforsamlingen den 29.10.2020 aflyst.

Der betales p.t. en månedlig ydelse til ejerforeningen i henhold til administrativt fordelingstal 27/1.899 eller kr. 1.614,91, hvilket fordeler sig på fællesudgifter med kr. 1.014,91, a conto varme kr. 450,00 samt a conto vand kr. 150,00.

Det fremgår blandt andet af ejendomsdatarapporten, at ejendommen er beliggende inden for et område, hvor der gælder hovedplaner og lokalplaner. For yderligere oplysning herom henvises til kommunen.

Ejendommen er beliggende i et område, der er kategoriseret som lettere forurenet, men matriklen er ikke kortlagt.

Ifølge BBR er der tale om en bolig i etageejendom, flerfamiliehus eller tofamilieshus.

Samlet areal ifølge BBR 64 m² samt 2 m² altan. Beboelse 64 m². Antal værelser: 3. Antal toiletter: 1. Antal bad: 1.

Bygningsforhold: Eget køkken med afløb og kogeinstallation.

Lejeforhold:

Ved besigtigelsen den 20.11.2020 oplyste ejeren, at lejligheden ikke var udlejet.

Ved henvendelse til folkeregistret den 03.11.2020 er det konstateret, at ejerlejligheden bebos af en anden end ejeren, samt at flytningen er registret den 02.02.2020.

I henhold til de tinglyste vedtægters § 13, stk. 3, er det bestemt, at medlemmerne ikke må udleje lejlighederne uden bestyrelsens samtykke. Et sådant samtykke er ikke indhentet.

Ejendomsværdi

Pr. 01.10.2018 kr. 63.700, heraf grundværdi kr. 510.000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Person med navne- og adressebeskyttelse

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

E/F Ydunsparken, afd. 1
v/Advokatfirmaet Viuff & Bilde Jørgensen
Danmarksgade 18
70000 Fredericia

Auktionsbekendtgører

Advokatfirmaet Viuff & Bilde Jørgensen

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2021-03-19 kl. 10:40
Retten i Kolding
Fogedretten, Retssal 11
Kolding Åpark 11
6000 Kolding

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


Advokatfirmaet Viuff & Bilde Jørgensen

Danmarksgade 18
7000 Fredericia

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

Advokatfirmaet Viuff & Bilde Jørgensen

Rekvirering af salgsopstilling


Advokatfirmaet Viuff & Bilde Jørgensen

Danmarksgade 18
7000 Fredericia

Ekstra bemærkninger

Fremvisning 12.03.2021 kl. 09.00. Tilmelding på mail smr@viuff-bilde.dk.

Retskreds

AS 325/2020
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2021-02-26 af BiQ ApS.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.