42b, Sengeløse by, Sengeløse, pr. 01-05-2021

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

42b, Sengeløse by, Sengeløse

Adresse

Landsbygaden 30A
2630 Taastrup

Beboelsesejendom Sengeløse ved Tåstrup.

Tinglyst areal 440 m², heraf vej 0 m².

Beboelsesejendom opdelt i 2 lejligheder beliggende i Sengeløse ved gadekæret. Ejendommen er opført i 1877 med til-/ombygning i 1976 med ydervægge af hvide mursten og tagdækning af fibercement. Ifølge BBR har ejendommen et bebygget areal på 105 m², heraf udnyttet tagetage på 80 m², samt et samlet boligareal på 185 m².

Ejendommen opvarmes af naturgas.

Indretning:
Ejendommen er opdelt i 2 lejligheder 30A og 30B.

30A har et boligareal på 75 m² og er indrettet således:
Entré i forbindelse med stue, mindre køkken og badeværelse. Trappe til 1. sal som rummer repos og et soveværelse. Ved besigtigelsen var der følgende hårde hvidevarer: Vaskemaskine mrk. Bosch, komfur mrk. Voss og køleskab mrk. Siemens. Lejligheden trænger til vedligeholdelse og bærer præg af dårlig udluftning.

Lejligheden er udlejet, jf. vedhæftet lejekontrakt. Lejer har pr. 12.03.2021 opsagt lejemålet. Bobestyrerboet modtager huslejeindbetalinger fra lejer, jf. administrationsregnskabet. Der afsættes i alt kr. 30.000 til forudbetalt husleje og depositum/lejerkrav, idet bobestyrer/rekvirenten p.t. ikke har kendskab til indbetaling af huslejer i opsigelsesperioden/fraflytningsopgørelse.

30B har et boligareal på 110 m² og er indrettet således:
Entre til åbent køkken, spisestue og to mindre værelser. Trappe til 1. sal indeholdende repos, 1 værelse samt toilet. Der er udgang til altan med udsigt over landsbyen, (lejer oplyser, at altanen ikke kan anvendes, grundet gulvets bæreevne er usikker). Ved besigtigelse var der følgende hårde hvidevarer: køl/frys mrk. Gram, komfur mrk. Gram, vaskemaskine mrk. Aqualis, emhætte mrk. Thermex og opvaskemaskine mrk. Matsuti.

Fra lejligheden er der udgang til haven.

Lejer har oplyst, at vaskemaskine og opvaskemaskine tilhører lejer.

Lejligheden er udlejet, jf. vedhæftet lejekontrakt og mangelsliste. Bobestyrerboet modtager huslejeindbetalinger fra lejer, jf. administrationsregnskabet. Der afsættes i alt kr. 46.200 til forudbetalt husleje og depositum.

Generelt trænger ejendommen til vedligeholdelse.

Udearealer:
Ugenert have med græsplæne, samt garage hvor gasfyret mrk. Genimox står. Resten af garagen anvendes til opbevaring.

Øvrige oplysninger:
Det bemærkes, at et overskud på panthaverregnskabet vil tilfalde panthaverne i bedst prioriteret rækkefølge, mens et underskud på panthaverregnskabet vil blive medtaget i størstebeløbet og skal betales af auktionskøber.

Der henvises til vedhæftet henvendelse fra kommunen af 12.02.2021 vedrørende skimmelsvamp. Rekvirenten har efter aftale med bobestyrer oplyst kommunen, at udarbejdelse af rapport m.v. henvises til auktionskøber, idet der ikke er midler i bobestyrerboet til udarbejdelse af dette.

Herudover henvises til vedhæftet mailkorrespondance med Abak Kloakservice, Alm Brand Forsikring og bobestyrer vedrørende rotteproblemet. Auktionskøber gøres opmærksom på, at skaden er anerkendt.

Ifølge ejendomsdatarapporten er der kirkebyggelinjer.

For så vidt angår indefrosset grundskyld henviser rekvirenten til det i ejendomsdatarapporten oplyste herom. Beløbet er ikke fortrinsberettiget og dermed ikke medtaget i størstebeløbet.

Såfremt der ved tvangsauktion måtte være lukket for ejendommens forsyning (el, vand og varme), må det påregnes, at der til forsyningsselskaberne skal betales et gebyr for genåbning.

Ejendommen er besigtiget den 11.03.2021. Der tages forbehold for, at ovennævnte oplysninger er baseret på usagkyndig besigtigelse samt offentlige registre. Ydermere opfordres køber til at besigtige ejendommen inden auktionen.

Ejendommen kan ses på https://www.boligsiden.dk/tvangsauktioner og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/8792

Ejendomsværdi

Pr. 01.10.2019 kr. 628.700, heraf grundværdi kr. 3.100.000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Boet efter Frederik Albert Hansen v/bobestyrer advokat Henrik Holmblad

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

Jyske Realkredit A/S v/advokat Stefan Schwærter
DreistStorgaard Advokater A/S
Bag Haverne 32
4600 Køge

Auktionsbekendtgører

DreistStorgaard Advokater A/S

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2021-05-20 kl. 13:15
Retten i Glostrup
Retssal 301
Stationsparken 27
2600 Glostrup

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


DreistStorgaard Advokater A/S

Bag Haverne 32
4600 Køge

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/8792

Rekvirering af salgsopstilling





Ekstra bemærkninger

Ny auktion. Bud på første auktion var kr. 1.900.000. Bemærk at ny auktion afholdes i Retssal 301.

Retskreds

AS 47/2021
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2021-05-02 af BiQ ApS.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.
Har du problemer at forblive logget på? Se vores guide til cookies.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.