2q, Ø. Hærup, Lihme, pr. 01-05-2021

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

2q, Ø. Hærup, Lihme

Adresse

Harevej 19
7860 Spøttrup

Tinglyst areal 4.425 m², heraf vej 0 m².

Ejendommen er et sommerhus, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1877 med 2002 som til-/ombygningsår. Ydervæggene er i røde mursten, og tagdækningen er fibercement. Bebygget areal udgør 124 m², hvortil kommer 56 m² udnyttet tagetage, således at det samlede boligareal herefter udgør 180 m², jf. BBR-meddelelsen. Der er endvidere et udhus (tidligere stald) med fyrrum og et registreret areal på 186 m².

Huset indeholder i underetagen en entré/bryggers, et badeværelse, et køkken-alrum, en større stue og et soveværelse. Overetagen består af ét stort rum.

Entréen, der også fungerer som bryggers, er med klinkegulv og indeholder vaskemaskine og tørretumbler af mærket Siemens. Der gives herfra adgang til ejendommens badeværelse, som er med separat muret bruseniche og mørkt klinkegulv. Der gives også adgang til ejendommens køkken, som indeholder ovn med komfur og køleskab. Køkkenet er belagt med klinkegulv, mens der er træplankegulv ved spisepladsen.

Fra køkkenet gives videre adgang til ejendommens stue, som er belagt med træplankegulv. Herfra gives adgang til ejendommens soveværelse, der har en god størrelse. Fra køkkenet gives desuden adgang til ejendommens overetage, der består af ét stort rum med træplankegulv og frithængende hanebåndsspær, og som er med kig til vandet.

Ejendommen fremstår hyggelig og funktionel, men istandsættelse, løbende vedligeholdelse og opfriskning må påregnes.

Ifølge det oplyste er der gulvvarme i alle rum med sten/klinkegulv, og i 2017 er der installeret et nyt varmeanlæg i form af luft til vand varmepumpe. Vandforsyning sker fra fælles, privat vandværk. Ejendommens afløbsforhold er mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse. Ifølge BBR og ejendomsdatarapporten er der noteret påbud om tilslutning til spildevandsforsyning. Fristen udløb den 01.05.2019.

Foranstående oplysninger hidrører fra besigtigelse af ejendommen, ejerens oplysninger samt offentlige registreringer, så som eksempelvis BBR-meddelelsen, hvorfor der ikke indestås for oplysningernes rigtighed, og de i BBR-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.

Ifølge ejendomsrapporten er der indefrosset grundskyld med kr. 1.165,32, som den nuværende ejer hæfter for tilbagebetalingen af ved salg af ejendommen, men sker der ikke tilbagebetaling, falder kravet tilbage på ejendommen, hvorfor auktionskøber kan risikere at skulle tilbagebetale beløbet til kommunen.

Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.

Ejendommen kan ses på https://www.boligsiden.dk/tvangsauktioner og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/8911

Ejendomsværdi

Pr. 01.10.2019 kr. 356.500, heraf grundværdi kr. 1.700.000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Henrik Thorup Willadsen

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

Nykredit Realkredit A/S v/advokat Birgitte Jørgensen
Dahl Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg

Auktionsbekendtgører

Dahl Advokatpartnerselskab

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2021-05-25 kl. 11:30
Retten i Viborg
Retssal H
Klostermarken 10
8800 Viborg

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


Dahl Advokatpartnerselskab

Lundborgvej 18
8800 Viborg

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/8911

Rekvirering af salgsopstilling





Ekstra bemærkninger

Ny auktion. Bud på første auktion var kr. 260.000. Størstebeløb opgjort til kr. 56.100.

Retskreds

AS 2-15/2021
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2021-05-02 af BiQ ApS.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.
Har du problemer at forblive logget på? Se vores guide til cookies.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.