11a, Strands by, Vistoft, pr. 22-06-2021

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

11a, Strands by, Vistoft

Adresse

Strands Bygade 3
8420 Knebel

Landejendom på Djursland.

Tinglyst areal 6.205 m², heraf vej 0 m².

Ejendommen, som er en landejendom beliggende i landzone i den lille by Strands på Knebel, består af 4 bygninger, alle ifølge BBR opført i mursten og med tag af fibercement (herunder asbest):

Bygning 1 - Stuehus:
Stuehuset har ifølge BBR et boligareal på 136 m².

Ejendommen er delvis under ombygning og hele førstesalen er påbegyndt istandsat med opførelse af 3 værelser, et muligt badeværelse samt fordelingsgang.

Stueetagen indeholder bryggers, køkken, stue og opholdsrum samt to værelser og et badeværelse. Køkkenet er opført med hvide moduler. Bordplade i træ. I entre, køkken, badeværelse samt opholdsstue er der sorte klinker på gulvene. I stuen findes trægulv og brændeovn. Badeværelset har muret bruseniche med lysebrune klinker, og der er spabad. Funktionaliteten af spabadet kendes ikke og der tages forbehold herfor.

På besigtigelsestidspunktet fandtes følgende hårde hvidevarer:
Vaskemaskine af mærket LG
Tørretumbler af mærket AEG
Ovn af mærket Siemens
Emhætte af mærket Thermex
Komfur af mærket Siemens
Køleskab af ukendt mærke.

Der tages forbehold for tilstedeværelsen af de forefundne hårde hvidevarers stand, funktionalitet og tredjemandsrettigheder.

Bygning 2 - Stald:
160 m². Opført i 1908. Bygningen har betongulv og port i den ende, der vender mod vejen.

Bygning 3 - Lade:
312 m². Opført i 1948. Bygningen har betongulv. Der findes loft over en del af bygningen.

Bygning 4 - Stald:
98 m². Opført i 1910. I den ene ende findes garage samt trappe til loft.

Endvidere findes jf. BBR på ejendommen en tank, placeret udendørs over terræn (i drift) samt en afblændet tank (ikke i drift).

Varmeinstallation: Centralvarme med én fyringsenhed.
Opvarmningsmiddel: Flydende brændsel.
Vandforsyning: Privat vandforsyningsanlæg.
Afløbsforhold: Afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg.

Ejendommen er registreret med bevaringsværdi 4 og 5.

I samtlige bygninger samt på grunden fandtes ved besigtigelsen en del inventar og effekter. Der tages forbehold for disses tilstedeværelse, funktionalitet samt tredjemandsrettigheder.

Obs: Ejer har oplyst, at der findes en lejer på ejendommen. Rekvirenten undersøger nærmere herom forud for auktionen.

Interesserede købere gøres særligt opmærksom på, at der pr. 01.01.2021 er givet bemyndigelse til Miljøministeren til at fastsætte nye regler om udskiftning af ældre brændeovne og pejseindsatser. De specifikke regler herfor kendes endnu ikke, men det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at man forventer, at brændeovne og pejseindsatser produceret før 01.01.2003, vil blive omfattet af reglerne om udskiftning/nedlæggelse. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det bl.a. videre, at kravet til udskiftning/nedlæggelse alene vil omfatte ejerskifter, hvor skødet tinglyses efter den 01.08.2021. Da det endnu ikke vides, hvordan de kommende regler præcist udformes, kan en køber af ejendommen ikke gøre et eventuelt senere krav herom gældende mod Advokatfirmaet Sølgaard & Knudsen.

Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret samt ikke sagkyndig besigtigelse, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.

Ejendommen kan ses på https://www.boligsiden.dk/tvangsauktioner og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/8814.

Ejendomsværdi

Pr. 01.10.2019 kr. 145.100, heraf grundværdi kr. 1.150.000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Nicolai Mogensen

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

Syddjurs Kommune v/advokat Hanne Sølgaard v/adv.fm. Stephanie Schultz Lundberg
Advokatfirmaet Sølgaard & Knudsen
Tingvej 31
8543 Hornslet

Auktionsbekendtgører

Advokatfirmaet Sølgaard & Knudsen

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2021-08-11 kl. 12:45
Retten i Randers
Mødelokale 24
Nørregade 1
8900 Randers C

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


Advokatfirmaet Sølgaard & Knudsen

Tingvej 31
8543 Hornslet

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/8814

Rekvirering af salgsopstilling





Ekstra bemærkninger

Ny auktion. Bud på første auktion var kr. 1.200.000.

Retskreds

AS 54-411/2020
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2021-06-23 af BiQ ApS.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.
Har du problemer at forblive logget på? Se vores guide til cookies.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.