6g, Lystrup by, Vindblæs, pr. 09-09-2021

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

6g, Lystrup by, Vindblæs

Adresse

Lyngbakken 22
9560 Hadsund

Tinglyst areal 2.030 m², heraf vej 0 m².

Ejendommen er et enfamilieshus, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1985. Ydervæggene er i røde mursten, tagdækningen er tegl, og der er termoruder. Bebygget areal udgør 166 m², jf. BBR-meddelelsen. Der er endvidere en kælder med et registreret areal på 105 m². Der er også et udhus med et registreret areal på 20 m², og en carport med et registreret areal på 32 m², hvor der er plads til to biler.

Boligen ligger i et hyggeligt område, og selve boligen fremstår overordnet set pæn, indbydende og velholdt. Boligen bærer dog også præg af at være blevet brugt, så istandsættelse og vedligehold må påregnes. Boligen indeholder mange specielle/fine detaljer – f.eks. er der mulighed for at tænde op i den samme pejs i både stue og køkken-alrum.

Boligen indeholder i stueetagen stor entré, fire værelser, stort køkken-alrum med plads til spisebord og sofa-/hyggekrog, stue med pejs, to badeværelser og baggang, der i dag benyttes som walk-in-closet i forlængelse af det ene badeværelse og det store soveværelse. De tre øvrige værelser ligger for sig selv centreret om husets andet badeværelse. Fra køkken-alrum gives desuden adgang til terrasse, der lige som køkkenet, ligger med udsigt ud over fjorden og Hadsund. Køkkenet er af ældre dato, men fremstår funktionelt. I køkkenet findes også en fransk altan, så der kan åbnes helt op ud mod haven og udsigten over fjorden.

Kælderen indeholder fordelingsgang, der giver adgang til et lille rum (som muligvis har været toilet/bad) med sauna. Det lille rum og saunaen anvendes i dag til opbevaring. Kælderen byder derudover på tre disponible rum, der i dag anvendes til henholdsvis viktualierum/bryggers, kontor og et multi-/aktivitetsrum. Fra kælderen er der også udgang til haven, som har mange fine kroge og muligheder.

Ejendommen opvarmes via varmepumpe. Vandforsyning sker fra privat vandforsyningsanlæg. Ejendommens afløbsforhold er afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg.

Ifølge ejendomsrapporten er der indefrosset grundskyld med kr. 4.670,64, som den nuværende ejer hæfter for tilbagebetalingen af ved salg af ejendommen, men sker der ikke tilbagebetaling, falder kravet tilbage på ejendommen, hvorfor auktionskøber kan risikere at skulle tilbagebetale beløbet til kommunen.

Foranstående oplysninger hidrører fra besigtigelse af ejendommen, ejerens oplysninger samt offentlige registreringer, så som eksempelvis BBR-meddelelsen, hvorfor der ikke indestås for oplysningernes rigtighed, og de i BBR-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.

Ejendomsværdi

Pr. 01.10.2020 kr. 299.400, heraf grundværdi kr. 1.600.000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Karsten Molin Elkjær og Liselotte Molin Elkjær

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

Totalkredit A/S
c/o Dahl Advokatpartnerselskab
Kaj Munks Vej 4
7400 Herning

Auktionsbekendtgører

Dahl Advokatpartnerselskab

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2021-10-05 kl. 09:00
Retten i Aalborg
Retssal 1
Badehusvej 17
9000 Aalborg

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


Dahl Advokatpartnerselskab

Kaj Munks Vej 4
7400 Herning

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

Retten i Aalborg

Rekvirering af salgsopstilling


www.itvang.dk, www.tvangsauktioner.dk og www.dahllaw.dk


Ekstra bemærkninger

Fremvisning af ejendommen vil ske torsdag den 30.09.2021 kl. 15.00 efter forudgående tilmelding til sagsbehandler Helle Horslund Kristiansen på tlf.nr. 88919241, eller e-mail hhk@dahllaw.dk senest dagen før kl. 12.00. Er der ingen tilmeldte, vil der ikke være nogen fremvisning.

Retskreds

AS 16-172/2021
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2021-09-10 af bdq a/s.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.
Har du problemer at forblive logget på? Se vores guide til cookies.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.