23bn, Viby by, Viby, pr. 11-09-2021

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

23bn, Viby by, Viby

Adresse

Øster Allé 17
8260 Viby J

Tinglyst areal 788 m², heraf vej 0 m².

Bygning 1 på BBR:
Ejendommen er opført i 1942 og til-/ombygget i 1981. Bebygget areal 132 m². Ejendommen har et kælderareal på 88 m², kælder ses ikke at være godkendt til beboelse. Samlet boligareal 132 m², ifølge BBR.

Ejendommen er opført i hvide mursten og taget er belagt med tagpap.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme/blokvarme og er tilsluttet alment vandforsyningsanlæg samt afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg.

På ejendommen er der skorsten, men ikke længere nogen brændeovn - hvilket er i overensstemmelse med BBR.

Bygning 2 på BBR:
På BBR er bygningen angivet som garage. Opgørelsesår ukendt. Bygningen har et areal på 20 m² og er indrettet som anneks med et stort opholdsrum.
Dertil kommer to redskabsskure opført i baghaven. Et skur er af ældre dato, mens et andet er nyere. Ingen af disse er angivet særskilt på BBR, selvom omridset af disse bygninger ses på kortmaterialet, side 3 af BBR.

Adgangen til ejendommen sker via en flisebelagt indkørsel med plads til bil. For enden af indkørslen er der adgang til haven, anneks og bagindgang til huset.

Haven er indrettet med græsplæne, og høje buske der skærmer haven. Fra forhaven snor græsplænen sig langs husets højre side og om bagved. Der er en stor træterrasse, der er hævet fra havens almindelige niveau. Arealet under terrassen er grusbelagt. Der er adgang til terrassen fra spisestue og stue. Terrassen har en bred trappe ned til haven.

Der er to redskabsskure i baghaven placeret i hvert sit hjørne. Det ene er af nyere dato, mens det andet ikke er brugt i et længere stykke tid. Området mellem de to redskabsskure er belagt med fliser. Området mellem annekset og det ene redskabsskur er tillige belagt med fliser.

Fra indkørslen fører en trappe op til hoveddøren. Hoveddøren fører ind til en hall/entré med indgang til den øverste etage samt nedgang til underetagen samt udgang til anneks og baghaven. Hallen har klinkegulv samt træloft. Træloftet går igen på hele etagen.

Fra hallen/entréen er der adgang til køkkenalrum, opholdsstue og badeværelse.

Badeværelset har grå granitklinker, der går igen i brusenichen. Badeværelset indeholder toilet, bruseniche samt vask med lille skabsarrangement.

Køkkenalrummet har åben forlængelse til spisestuen med et stort glasparti ud mod haven. Køkkenet er et HTH-køkken fra 2012, som fremstår i god stand. Køkkenet har et køleskab af mærket Siemens, en ovn fra Miele, emhætte fra Miele, induktionskogeplade fra Brandt og opvaskemaskine fra AEG. Der er trælaminatgulv, som går igen på resten af etagen - stuen undtaget.

Fra spisestuen er der adgang til en stue. Fra stuen er der adgang ud til terrassen samt adgang til opholdsstuen. I stuen er der ikke lagt gulv, men gulvet er købt og opbevares i underetagen. Ejeren har opført en væg i bunden af stuen med indbygget reolplads. Herved er der skabt et værelse, som kan bruges til f.eks. kontor.

Underetagen tilgås fra hallen. Trappen fører ned til en gang med vaskemaskine fra Bosch og tørretumbler fra LG. Fra gangen er der adgang til badeværelse, soveværelse og disponibelt rum, hvorfra der er yderligere adgang til depotrum samt et større værelse.

Badeværelset har et sort klinkegulv, der går igen i brusenichen. Badeværelset indeholder toilet, bruseniche og vask, samt et lille skabsarrangement ved siden af vasken. Der er rå beton på loftet, og der er åbent ind til diverse installationer/ afledningsrør bag toilettet og bag vasken.

Underetagen fremstår af ældre dato end overetagen. Flere steder er væggene eller loftet i rå beton. Der er flisegulv i gangen, det disponible rum, samt i det store værelse. Soveværelset har trægulve og indbygget skabsplads.

Lån til betaling af stigning i grundskyld:
Rekvirenten gør opmærksom på, at der efter det oplyste er en gæld til kommunen for lån til stigning i grundskyld. Fra og med 2018 er stigning i grundskyld indefrosset som lån, der forfalder i tilfælde af ejerskifte, og påhviler sælger at betale. Efter rekvirentens opfattelse betragtes en auktion i den forbindelse som et ejerskifte i relation til lånet.

Lånet er ikke tillagt fortrinsret, og derfor er de indefrosne beløb ikke medtaget i størstebeløbet. Kravet på lån til stigning af grundskyld (de indefrosne beløb) er alene medtaget i hæftelsesoversigten, hvis Gældsstyrelsen inden auktionens gennemførelse har foretaget udlæg for kravet.

Auktionskøber skal dog være opmærksom på, at kommunen har mulighed for at henholde sig til ejendommen og derved reelt pålægge auktionskøber udgiften, hvis sælger ikke indfrier. En auktionskøber må derfor indrette sit bud efter, at der påhviler en forpligtelse herfor.

Den indefrosne grundskyld udgør pr. 28.09.2021 kr. 7.285,54.

Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.

Ejendommen kan ses på https://www.boligsiden.dk/tvangsauktioner og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/9223.

Ejendomsværdi

Pr. 01.10.2019 kr. 732.200, heraf grundværdi kr. 2.200.000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Niels Bakkegaard

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

Aarhus Kommune v/advokat Michael Gregersen
Horten Advokatpartnerselskab
Philip Heymans Allé 7
2900 Hellerup

Auktionsbekendtgører

Horten Advokatpartnerselskab

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2021-09-28 kl. 09:45
Retten i Aarhus
Retssal A
Vester Alle 12
8000 Aarhus C

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


Horten Advokatpartnerselskab

Philip Heymans Allé 7
2900 Hellerup

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/9223

Rekvirering af salgsopstilling





Ekstra bemærkninger

Retskreds

AS 20-93/2021
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2021-09-12 af bdq a/s.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.
Har du problemer at forblive logget på? Se vores guide til cookies.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.