25ba, Nr. Uttrup by, Hvorup, pr. 11-09-2021

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

25ba, Nr. Uttrup by, Hvorup

Adresse

Hjørringvej 174
9400 Nørresundby

Beskrivelse af ejendommen beliggende Hjørringvej 174, 9400 Nørresundby.

Tinglyst areal 817 m², heraf vej 0 m². Bebygget areal 107 m².

Ejendommen er bestående af hovedejendommen og en tilhørende bygning samt et udhus.

Hovedejendommen er opført i røde mursten, fibercementtag og vinduer af træ. Der må generelt forventes istandsættelse og renoveringsarbejder ved ejendommen.

Førstesalen er indrettet med entré, fordelingsgang, to værelser, køkken, bad/toilet og en opdelt vinkelstue.

Entréen er med gulvtæppe, tapet på væggene og malet loft. Værelserne er med henholdsvis trægulv og gulvtæppe, tapet på væggene og malet loft. Begge værelser er med indbyggede skabe.

Stuen er med trægulv, gips-/træloft og tapet på væggene. Der er installeret en brændeovn. Fordelingsgangen er med vinylgulv, glasvæv på væggene og træloft.

Køkkenet er med glasvæv på væggene, vinylgulv og træloft. I køkkenet er der installeret en ovn og gaskogeplade fra Gram, en emhætte fra Exido, Bosch opvaskemaskine og et køle-/fryseskab fra Whirlpool.

Bad/toilet er med lyse fliser på gulv og i brusenichen samt et bademøbel med hvid bordplade, sorte skuffefronter og hvid sanitet.

Kælderetagen er indrettet med en fordelingsgang, tre disponible rum, bad/toilet, værksted/fyrrum, depotrum og et bryggers.

Bad/toilet er med lyse fliser, spabad, bruseniche og hvid sanitet.

Gulvet i kælderen er en blanding af tæpper og beton/anden stenmateriale. Vægge og lofter består af træ og betonmalede vægge. Der er udgang fra kælderen. I kælderen er der også installeret en vaskemaskine fra Zanussi.

På ejendommen er der en yderligere bygning.

Bygningen fremstår med pudset facade og vinduer af træ.

Bygningen er indrettet med en entré, et rum med køkken, værksted, et disponibelt rum samt et mindre toilet.

Entréen er udført som en mindre tilbygning i træ.

Gulvet i bygningen er en blanding af fliser, laminat og pladegulv. Væggene er af malet tapet og loftet en blanding af træ og gipsplader.

Toilettet er med flisegulv, tapet på væggene og træloft. Saniteten er hvid. I køkkenet er der installeret et køleskab.

I baghaven er der et mindre skur af træ samt et lille skur i forlængelse af hovedejendommen.

I baghaven er der en mindre pool, hvor der er lavet træterrasse omkring. Poolen er ikke i drift, og det forventes ikke, at den kan anvendes.

Ejendommen opvarmes med fjernvarme.
Ejendommen er beliggende i byzone.
Ejendommen er tilsluttet afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg.
Ejendommen er tilsluttet alment vandforsyningsanlæg.

Der tages forbehold for, at der kan være uoverensstemmelse mellem BBR-meddelelse og de faktiske forhold.

Tvangsauktionskøber opfordres til straks at foretage relevant aflæsning af forbrugsmålere og foretage indberetning til de relevante forsyningsselskaber vedr. el, vand og evt. gas og fjernvarme.

For yderligere oplysninger om ejendommen henvises til www.dingeo.dk.

Ejendomsværdi

Pr. 01.10.2020 kr. 93.100, heraf grundværdi kr. 1.350.000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Boet efter Ole Christensen v/bobestyrer, advokat Inge Lise Wilson

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

Boet efter Ole Christensen v/bobestyrer, advokat Inge Lise Wilson

Vingårdsgade 22
9000 Aalborg

Auktionsbekendtgører

Advokatfirmaet Vingaardshus A/S

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2021-10-05 kl. 10:20
Retten i Aalborg
Retssal 1
Badehusvej 17
9000 Aalborg

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


Advokatfirmaet Vingaardshus A/S

Vingårdsgade 22
9000 Aalborg

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

Retten i Aalborg, Tvangsauktionsafdelingen

Rekvirering af salgsopstilling


Advokatfirmaet Vingaardshus A/S

Vingårdsgade 22
9000 Aalborg

Ekstra bemærkninger

Der henvises til internetsiderne www.vingaardshus.dk www.tvangsauktioner.dk og www.itvang.dk.

Retskreds

AS 16-215/2021
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2021-09-12 af bdq a/s.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.
Har du problemer at forblive logget på? Se vores guide til cookies.

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.