5f, Birkum by, Fraugde, pr. 10-05-2022

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom

5f, Birkum by, Fraugde

Adresse

Varpytvej 75
5220 Odense SØ

Tinglyst areal 23.712 m², heraf vej 0 m².

Stuehus til landbrugsejendom.

Oplysninger ifølge BBR: Opført i 1877. Bebygget areal 194 m². Boligareal 174 m², 20 m² indbygget garage. Bygning 2: Anden bygning til landbrug, opført i 1877 med bebygget areal på 30 m².

Ejendommen er opført i sort bindingsværk med hvide tavl på flere facader, andre facader er i pudsede, hvidmalede sten. Ejendommen er med stråtag.

Ejendommen indeholder entré med sorte og hvide gulvklinker, brændeovn, hvidmalede vægge, hvidmalet loft med synlige loftsbjælker, adgang til stue samt køkken. Stue er med lyst plankegulv, hvidmalede vægge og loft, terrassedør med udgang til baghaven samt adgang til køkken. Køkken er med hvide og sorte gulvklinker, hvidmalede vægge, hvidmalet loft med synlige loftsbjælker og indbyggede spots, udgang til flisebelagt terrasse i baghaven, køleskab mrk. LC, indbygget ovn mrk. Siemens, emhætte mrk. ukendt, indbygget kogeplade mrk. ukendt, opvaskemaskine mrk. Siemens samt med elementer i mørkt træ med lysere træbordplade.

Fra køkken er der adgang til bryggers. Bryggers er med udgang til baghave, hvide og sorte gulvklinker, hvidmalede vægge og loft, tørretumbler mrk. Gorenje, vaskemaskine mrk. AEG, adgang til toilet og fordelingsgang. Toilet er med sorte og hvide gulvklinker, elementer i mørkt træ samt hvidmalet loft med indbyggede spots.

Fordelingsgang er med hvidmalet trægulv, indbyggede skabe, trappe til 1. sal, udgang til baghave og adgang til badeværelse, værelse og soveværelse. Soveværelse er med hvidmalet listeloft, plankegulv og indbyggede skabe. Badeværelse er med hvide og grågrønne gulvklinker, hvidmalet loft med synlige loftsbjælker samt elementer i en grønlig farve med lysegrå håndvask. Værelse er ikke besigtiget grundet adgangsforhold.

1. salen indeholder repos med hvidmalet trægulv, hvidmalede skråvægge og adgang til værelse samt til uudnyttet loftsrum. Værelse er med hvidmalet trægulv, hvidmalede skråvægge, hvidmalet loft med indbyggede spots og adgang til påklædningsrum.

Ejendommen fremstår i sin helhed velholdt.

Ejendommen opvarmes med oliefyr. Supplerende varmekilde er brændeovn.

Bygning 2 der er opført i hvidmalede mursten med tag af sorte bølgeplader, indeholder fyrrum med olietank.

Jf. ejendomsdatarapport af 25.03.2022 side 7 er der en indendørs olietank på ejendommen fra 2013.
Jf. ejendomsdatarapport af 25.03.2022 side 14 er der kortlagt jordforurening af typen V1, da der i perioden 1975 til 2015 har været gartneri på ejendommen.
Jf. ejendomsdatarapport af 25.03.2022 side 15 er der landbrugspligt på ejendommen.
Jf. ejendomsdatarapport af 25.03.2022 side 15 er der beskyttede sten- eller jorddiger på ejendommen.

Til ejendommen hører en perlestensbelagt indkørsel samt en have anlagt med græs, buske og træer.

Denne beskrivelse er udarbejdet på baggrund af ikke-sagkyndig besigtigelse foretaget den 30.03.2022. Beskrivelsen er endvidere udarbejdet på baggrund af BBR-meddelelse, ejendomsdatarapport, tingbog og øvrige offentlige oplysninger. Rekvirenten indestår på ingen måde for rigtigheden af disse oplysninger.

Ejendommen kan ses på https://www.boligsiden.dk/tvangsauktioner og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/9968.

Ejendomsværdi

Pr. 01.10.2021 kr. 149.100, heraf grundværdi kr. 2.650.000

Skødehaver ifølge tingbogsattest

Nethe Engelhardt

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)

DLR Kredit A/S v/advokat Signe Hastrup Holst
Focus Advokater P/S
Englandsgade 25
5100 Odense C

Auktionsbekendtgører

Focus Advokater P/S

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion


2022-05-31 kl. 11:30
Retten i Odense
Tinghusgården
Albanigade 30
5000 Odense C

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")


Focus Advokater P/S

Englandsgade 25
5100 Odense C

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos

https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/9968

Rekvirering af salgsopstilling





Ekstra bemærkninger

Ny auktion. Bud på første auktion var kr. 660.000.

Retskreds

AS 83/2022
Sagsnummer:

Hvad er dette?

Du læser netop nu en meddelelse fra Statstidende udgivet d. 2022-05-12 af bdq a/s.

Læs andre meddelelser fra Statstidende

Hvad er BiQ?

BiQ er en webbaseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, der har ambition om at være den bedste, mest pålidelige, hurtigst opdaterede og mest innovative leverandør på det danske marked. Lær mere om BiQ's produkt

Er du allerede bruger?



*Bør kun bruges hvis du er den eneste med adgang til denne computer.
Har du problemer at forblive logget på? Se vores guide til cookies

Få et gratis prøveabonnement

Et prøveabonnement giver dig i en kortere periode gratis adgang til alle BiQ's oplysninger om personer og firmaer.